Seniorhuset kort fortalt:
Seniorhuset er Fredericias største aktivitetscenter, hvor foreninger hver dag kommer og benytter lokalerne til diverse aktiviteter og arrangementer, hvor fællesskab, nærvær og interesser er omdrejningspunktet.

I Seniorhuset har vi en Café, hvor man kan få sig en god frokost, en kop kaffe med lidt sødt til med mere. Caféen er drevet af frivillige med understøttelse af kommunen. I køkkenet er der ansat en køkkenleder samt tre ernæringsassistenter.

Arbejdsopgaver som frivillig i Caféen:

Som frivillig i Caféen skal du kunne indgå i følgende opgaver:

  • Betjene kassen
  • Servicere kunderne
  • Pakke rulleborde med service, kaffe mm. til husets gæster
  • Forfaldende arbejde og hjælpe til, hvor der er behov.

Det vigtigste som frivillig i Caféen er, at du er imødekommende og serviceminded samt har godt bentøj, da man står og går en del, når man er på vagt i Caféen.

Vi sørger for at give grundig oplæring, så du føler dig klædt ordentligt på til at varetage dine opgaver.


Vagter og oplæring:
Caféen har åbent hverdage kl. 10-15. Mandag til torsdag er en vagt enten fra kl. 9.00-13.00, 10.00-13.00 eller kl. 11.30-15.30. Fredag er en vagt enten fra 9.00-13.00 eller 10.00-14.00.

Som frivillig forventer vi, at du kan tage minimum en vagt om ugen. Ved sygdom eller anden akut opstået behov for at melde fra gives der besked til ernæringsassistent, Gitte. Det er muligt at bytte vagter.
Udover vagterne er der frivilligmøder fire gange om året, hvor vi møder hinanden, og relevante emner bliver drøftet.

Som frivillig i Seniorhusets Café bliver du en del af et socialt fællesskab og netværk, hvor vi passer på hinanden og hjælpes ad.

Lyder ovenstående som noget for dig, så kontakt ernæringsassistent Gitte Nielsen. Hun kan fortælle mere, og I kan sammen finde ud af, om der er et match mellem dine ønsker og Caféens opgaver.




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Café og værested
  • Arbejdsområde: Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: Frivilligcenter Fredericia
  • Opdateret den: 13.02.25
  • Udløb: 13.08.25
Andre jobs fra organisationen: