SIND Ungdom leder efter frivillige i alderen 18-35 år, som vil hjælpe med at holde vores fantastiske klubfællesskab åbent.
Klubbens åbningstid:
mandage fra 16.00-20.00.
Brohuset på Vejlebrovej 45 (ved siden af Ishøj St.)
Hvad kræver det at være frivillig i klubben?
Som frivillig skal du tage 1 vagt om måneden.
I er altid 2-3 frivillige i klubben sammen.
Din rolle som frivillig indebærer, at du formår at skabe et trygt fællesskab for de psykisk sårbare unge, der kommer i klubben. Som frivillig sætter man rammen for gode aftener omkring madlavning, fællesspisning, sjov, alvor, gode snakke, grin, brætspil og alt der imellem. Og også at tage på ture med klubben - fx i biografen, på restaurant, på gåture og alt andet, I kan få lyst til.
Udover dét, er din fineste opgave at være klar på at bryde tavshed og tabu om psykisk sårbarhed. Du skal turde sætte ord på de svære ting i livet, og du skal have overskud til at lytte og være til stede i det fællesskab, I skaber sammen.
Hvem er de unge i klubben?
Klubben er for alle unge, som har brug for et sted, hvor de kan være sig selv. Mange unge oplever perioder med psykisk sårbarhed, nogen er en del af psykiatrien, nogen oplever en svær tid. Alle unge mellem 16 og 35 år kan komme i klubben, og ingen behøver fortælle om deres baggrund for at komme.
Hvad kræver det at blive frivillig?
Noget til dit CV
Vi giver udtalelser og anbefalinger, du kan bruge på dit CV. Som frivillig får du bl.a. erfaring med arbejdet med unge mennesker, projektledelse, drift og socialt arbejde. Så der er masser af erfaringer og kompetencer at hente!
Kontakt os gerne <3
Vi fortæller meget gerne endnu mere om jobbet som frivillig og besvarer alle spørgsmål, du har!
På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.
Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.