Har du lyst til at hjælpe os med at lave mad i uformelle og kreative rammer, hvor man kan nyde det bæredygtige hjemmelavede måltid, kagen, brødet eller småkagen. Du behøver ikke være den store gourmet-kok, men du skal kunne hjælpe med at forberede et måltid til fx vores ugentlige fællesspisningsaften. 

Du melder dig selv løbende på de dage du har tid og lyst til at hjælpe i vores køkken. 

Vi søger dig, fordi vi går med en drøm om at udvide sortementet i Bronx, og afholde flere og større fællesspisningsarrangementer. 

Arbejdsopgaverne kunne være: 

  • Madlavning 
  • Bagning 
  • Snitte/skrælle grøntsager 
  • Rengøring og oprydning af køkken 
  • Udvikling af nye produkter
  • Indkøb af madvarer 

I Bronx har vi en fleksibel tilgang, hvor du kan du kombinere dine opgaver med dine interesser, selv være med til at definere dine arbejdsopgaver, samt hvordan og hvornår du vil være frivillig.

Hvad kan vi tilbyde dig?

Som frivillig bliver du en del af et fællesskab i et uformelt og hyggeligt miljø. Vi kan tilbyde dig sparring og oplæring inden for dine interesseområder. Engang i kvartalet har vi et frivillig-arrangement til at styrke sammenholdet.

Hvad er Bronx?

Bronx er en fællesskabsbiks og sted for samskabelse i hjertet af Bolbro. I fokus er samvær, genbrug og kreativitet, der kommer til udtryk i vores indretning, aktiviteter og events. Her er alle velkomne til at hænge ud, byde ind og være med til at styrke de fællesskaber som opstår.

Bronx er stedet, hvor folk mødes på kryds og tværs af generationer og samfundslag i hyggelige og kreative rammer. 

De besøgende, der kommer i Bronx i løbet af dagen, er oftest fleksjobberne, (førtids-)pensionister, studerende og jobsøgende. Her bliver der drukket kaffe, spist medbragte madpakker, siddet med computeren/ bogen/ tegneblokken samt strikket og syet. Om eftermiddagen og aftenen kommer børnefamilierne og de voksne forbi fra arbejdet for at deltage i aktiviteter og events. Bronx er stedet for alle som vil fællesskaber på en kreativ og bæredygtigmåde.

Der kommer mange forskellige typer mennesker i Bronx, fordi vi vælger at gøre plads til folk på det nieavu og behov de har. Det er derfor også vigtig at du kan omgåes mange typer at mennesker.

Bronx har pt. af 40+ frivillige, 350 medlemmer og selvfølgelig en masse søde gæster.




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Bæredygtighed og genbrug, Café og værested, Praktisk arbejde
  • Arbejdsområde: Kulturelt arbejde , Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: Foreningen Bronx

Info om organisationen:

Foreningen Bronx
  • Opdateret den: 08.08.23
  • Udløb: 08.11.23
Andre jobs fra organisationen: