Jesper

Hvorfor mandefælleskab om "kultur, natur og mad"?

Samvær med andre mennesker ”booster” vores trivsel. Desværre har en del mænd svært ved at komme ind på livet af eksisterende fællesskaber. Også selvom ensomhed er en lige så stor udfordring for mænd som for kvinder. Det skal det nye mandefællesskab gøre noget ved, og du kan være med til at skabe konceptet (også så det passer dig tidsmæssigt). Vi forestiller os ca. 2 månedlige mødegange over 6 måneder (ca.5- 6 timer månedligt). Et program med lokale kulturoplevelser, f.eks. koncerter eller museumsbesøg, ture ud i naturen omkring Horsens og samvær omkring fællesspisning i f.eks. Sund By Butikken (bare rolig, du skal ikke lave maden!). Vi forestiller os et fælleskab for 6-8 mænd

Gruppen skal ledes af 2 frivillige tovholdere, hvoraf minimum den ene skal være en mand, støttet Sund Bys koordinator.

Din opgave som tovholder:

Du er som frivillig tovholder ”vært” for møderne, du skaber en varm og tryg atmosfære for alle, du sørger for snak på tværs og sammensætter et spændende program med input fra deltagerne. Du er motiveret af at hjælpe med at modvirke ensomhed blandt mænd. Måske har du særlig hjerte for eller erfaring med kultur, natur eller mad, men det er ikke et must. Du skal som tovholder være klar til at tage en styrende rolle for mandefællesskabet, og du skal kunne li at snakke med meget forskellige slags mennesker. Du vil få god hjælp af Sund By og vores team af frivillige, som du vil blive en del af. Du får betalt entreer m.v. under forløbet.

Hvem er Sund By?

Sund By arbejder sammen med frivillige og foreninger med at skabe gode fællesskaber for borgerne i Horsens Kommune, fremme trivsel for ikke mindst sårbare borgere og generelt fremme frivilligheden. Læs mere om os på www.horsenssundby.dk

Er du interesseret og vil gerne vide mere? Så tag kontakt til os i Sund By, hvor vi er klar til at fortælle mere om visionen og hvordan det hænger sammen med vores andre "kulturgrupper".




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Café og værested, Ledelse af aktiviteter, Sundhed og førstehjælp
  • Arbejdsområde: Kulturelt arbejde , Natur og miljø, Socialt arbejde og udsatte
  • Tidsbegrænset 01.03.23 - 01.12.23
  • Organisation: Horsens Sund By

Info om organisationen:

Horsens Sund By
Horsens Sund By er et aktivt sted, hvor borgere og kommunens administration samarbejder om at styrke...
Horsens Sund By er et aktivt sted, hvor borgere og kommunens administration samarbejder om at styrke fællesskab, trivsel og frivillighed i hele Horsens Kommune.Kom forbi og hør mere om, hvordan vi sammen kan udvikle stærke fællesskaber, der skaber værdi der, hvor du er.Er du nysgerrig på at vide mere om mulighederne for selvhjælps- og netværksgrupper eller frivillighed og foreningsliv, så glæder vi os til at se dig i Sund By Butikken.
Læs mere

  • Opdateret den: 24.01.23
  • Udløb: 11.04.23