Vi er en gruppe frivillige, der så småt er gået i gang med at planlægge Stafet For Livet 2023. Det er 1. gang vi går sammen i kampen mod kræft her i Svendborg efter nogle års pause, og vi mangler en frivillig til at stå i spidsen og vise vejen.

Unik mulighed for at gøre en forskel!

Stafet For Livet er et årligt tilbagevendende event, som består af en holdstafet, en lysceremoni og en masse andre aktiviteter, hvor vi er sammen om at fejre livet og give håb og støtte til alle der er ramt af kræft.

I Svendborg er der et godt samarbejde med Kræftens Bekæmpelses lokalforening, og der er allerede mange frivillige i stafettens styregruppe, så vi mangler kun en formand, som kan stå i spidsen og vise vejen.

Om opgaven som formand
Din opgave som formand er, at stå i spidsen for styregruppen før, under og efter stafetten. Det er din opgave at lede og koordinere styregruppens møder hvor vi planlægger stafetten samt sikre, en god og anerkendende samarbejdskultur præget af holdånd.

Da du sandsynligvis kommer til at holde en kort åbningstale skal du også kunne tale til større forsamlinger, og du må også gerne hjælpe os med at få budskabet i den lokale presse.

Derudover forestiller vi os at du har ideer til rekruttering og motivation af frivillige eller at du måske har gode ideer til hvordan vores budskab kommer i den lokale presse.

Sammen med stafettens næsformand er du del af den overordnede styregruppe, som består af et formandskab, samt tovholdere for de forskellige områder f.eks. underholdning, PR, logistik og fundraising. 

Tidsforbrug
Styregruppen mødes ca. en gang om måneden - og lidt oftere lige op til stafetten. Mellem møderne vil der være en række konkrete opgaver, men du kan i høj grad være med til at fastlægge ambitionsniveauet, så det passer med den tid du har til rådighed. Et bud på tidsforbruget er 4-8 timer om måneden i snit.

Vi søger
Du skal være glad for at koordinere og planlægge, og en god leder af frivillige. Du behøver ikke have ledelseserfaring, men det er dog en fordel hvis du har erfaring inden for området.

Vi tilbyder
Som formand for Stafet For Livet Svendborg får du en unik mulighed for at få leder- og projekterfaring. Du kommer til at arbejde sammen med en engageret og festlig styregruppe, og du får mulighed for at sparre med en rådgivende konsulent fra Kræftens Bekæmpelse. Og vigtigst af alt - du kommer til at gøre en forskel for rigtig mange mennesker berørt af kræft. 

Følg os på www.facebook.com/SflSvendborg

Læs mere på www.stafetforlivet.dk




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Bestyrelse, udvikling og strategi, Ledelse af aktiviteter, Øvrige
  • Arbejdsområde: Kulturelt arbejde , Sport og idræt , Sundhed og sygdom
  • Længere forløb
  • Organisation: Kræftens Bekæmpelse

Info om organisationen:

Kræftens Bekæmpelse
  • Opdateret den: 12.01.23
  • Udløb: 12.04.23
Andre jobs fra organisationen: