Med det nye Klimasprint projekt ønsker vi at skabe et grønt og bæredygtigt fællesskab forankret i Ungdommens Røde Kors og med FN’s Verdensmål som omdrejningspunkt. Vi kan tilbyde dig en platform og muligheden for at sprede din viden og engagement omkring klima. Som frivillig i indsatsen, får du redskaber og mulighed for at motivere andre unge til at tage klimahandling - NU!

Vi bruger vores frivillig engagement på at engagere, motivere og inspirere andre unge i Danmark til at bruge deres globale medborgerskab aktivt og skabe klimahandling gennem vores Sprint workshops. Lige nu søger vi dig, der er en klima-ildsjæl og som brænder for aktivt at sætte en grøn dagsorden, dig der er initiativrig og har en masse gode idéer, dig der er god til at koordinere og planlægge, og dig der er god til at sprede hygge og værne om det sociale i frivilliggruppen.

Vi forventer, at du: 

  • Er en god formidler eller har mod på at lære at blive netop dét ved at facilitere for større grupper af børn og unge på gymnasier og andre uddannelsesinstitutioner
  • Interesserer dig for klima, bæredygtighed, grøn omstilling og/eller at motivere børn og unge til at tage ansvar for deres egene handlemuligheder og positioner
  • Har gode samarbejdsevner og lyst til at indgå i en frivilliggruppe, hvor vi planlægger og udvikler workshops, events og materialer sammen
  • Har lyst til at engagere dig i minimum et halvt år af hensyn til stabilitet i frivilliggruppen

Du får:

  • Træning i og indgående erfaring med SPRINT-metoden
  • Erfaring med koordinering, planlægning og organisering 
  • Ansvar for og erfaring med facilitering, formidling og undervisning
  • Mulighed for at deltage i en række gratis kurser og arrangementer i URK-regi
  • En masse sjove, lærerige og spændende oplevelser
  • Et godt socialt og fagligt netværk med masser af engagerede, dygtige og rare mennesker
  • Dækning af transport til og fra alle workshops og events inkl. Forplejning.

Praktisk:

Du vil løbende indgå i Klimasprint gruppen som frivillig og facilitator, hvor der årligt afholdes:

  • Klimasprint i dagtimerne på gymnasier og andre uddannelsesinstitutioner
  • Månedlige møder i frivilliggruppen.

Du vil blive medlem af Ungdommens Røde Kors, samt registreret som frivillig i Klimasprint gruppen.

Vi klæder dig på til at kunne facilitere sprint, formidle og engagere andre unge i klimakampen!

Har du spørgsmål, kan du kontakte os på mail

Vi glæder os til at høre fra dig!




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Børn og unge, Kommunikation og IT, Øvrige
  • Arbejdsområde: Børn og unge, Natur og miljø, Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: Ungdommens Røde Kors

Info om organisationen:

Ungdommens Røde Kors
Ungdommens Røde Kors er Danmarks største humanitære ungdomsorganisation. Vi er e...
Ungdommens Røde Kors er Danmarks største humanitære ungdomsorganisation. Vi er en frivillig, social organisation, der laver indsatser for og med børn og unge i hele Danmark og ude i verden.I Ungdommens Røde Kors er vi flere end 10.000 børn og unge, der brænder for at gøre noget ved de sociale udfordringer, der findes for børn og unge i samfundet. For at være frivillig i Ungdommens Røde Kors skal du have en ren børneattest, og du kan også blive medlem ligesom mange andre frivillige for kun 150 kr. om året. Vi kontakter dig om børneattesten senere i foløbet. Du kan blive medlem via urk.dk/bliv-medlem
Læs mere

  • Opdateret den: 16.03.23
  • Udløb: 15.04.23
Andre jobs fra organisationen: