Vi opruster på vores kommunikation for at nå ud til endnu flere i Sønderborg. Vil du være med?
Kommunikationsteamet er helt nyt. Faktisk så nyt, at det ikke findes endnu. Det er her, du kommer ind i billedet. Sammen med 2-3 andre frivillige har vi brug for dig i et nyt kommunikationsteam, hvor opgaven bliver at formidle alle de gode historier, som hver dag tegner vores afdeling. Både de opløftende historier, som når vi uddeler julehjælp og hjælper trængte familier, de svære historier om mennesker i nød og bestemt også de sjove og skøre historier fra vores fantastiske fællesskab som Røde Kors frivillige.
De fleste danskere kender Røde Kors for det hjælpearbejde vi laver i udlandet – og måske for vores førstehjælpsaktiviteter og butikker i Danmark. Men kendskabet til hele omfanget af Røde Kors’ hjælpearbejde i Danmark, er det færre der kender til.
Vi har brug for at øge kendskabet til vores brede, nationale indsats for udsatte danskere, så vi kan hjælpe endnu flere danskere og rekruttere endnu flere, der kan hjælpe. Og det har vi brug for dig til!
Vi kunne rigtig godt tænke os, at du:
Du behøver ikke være uddannet i kommunikation eller journalistik for at være med i kommunikationsteamet, men du skal gerne have lyst og interesse for sociale medier, hjælpe med pressearbejde og lignende kommunikationsarbejde. Røde Kors’ landskontor hjælper med at klæde dig på til opgaven i det omfang du har brug for.
Det får du ud af det:
Vi kan ikke tilbyde dig løn - til gengæld byder vi på gode oplevelser, et fagligt fællesskab og en stærk feedbackkultur, så du kan udvikle dig som kommunikatør.
Røde Kors arbejder for at hjælpe verdens mest udsatte mennesker – både i udlandet og i Danmark. Vi er altid til stede og kan træde til der, hvor der er brug for hjælp. I Danmark har Røde Kors 204 afdelinger fordelt i hele landet og 34.000 frivillige, der arbejder for Danmarks udsatte. Derfor er der altid en Røde Kors frivillig tæt på alle danskere, og hjælpen er altid lige om hjørnet.
Har du brug for vide mere, så er du meget velkommen til at kontakte os.
Vi glæder os til at møde dig 😊
På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.
Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.