Fonden Mødrehjælpen

Den Rullende Kagemand gør det muligt for børn i sårbare familier at fejre fødselsdag på samme måde, som deres kammerater i skolen eller børnehaven.

Se her, hvad du kan være med til at skabe.

Hvert år hjælper vi mere end 100 børn i Aarhus Kommune med at fejre fødselsdag. Jo flere frivillige vi er, jo flere fødseldage kan vi være med til at fejre. 

Som frivillig hjælper du med at handle ind og aflevere fødselsdagshjælpen hos den sårbare familie på barnets fødselsdag i hjemmet, på skolen eller i børnehaven. 

Tovholderen på Den Rullende Kagemand koordinerer, hvem af vores engagerede frivillige, der kører ud og med fødselsdagshjælpen.  

Lidt om dig: Vigtigst af alt – du skal have lyst til at gøre det muligt for børn i sårbare familier at få en god fødselsdag. Vi hjælper dig selvfølgelig godt i gang – og du bliver en del af en stor skøn gruppe af frivllige. 

Antallet af fødseldage du kan køre ud med er helt op til dig - og vil du gerne køre sammen med en ven, veninde, et familiermedlem eller andet, så er du også meget velkommen til det. 

Hør mere - kontakt os her gennem frivilligjob! Du kan også finde os på facebook. 

Vi glæder os til at høre fra dig! 

_______________________________________________________________________________________________

Om Mødrehjælpen i Aarhus

Mødrehjælpens lokalforening Aarhus er sat i verden for at hjælpe sårbare børnefamilier. Vi  skaber netværker, oplevelser og køre ud med jule- og fødselsdagshjælp. I  februar 2023 åbner lokalforeningen desuden en butik med genbrugstøj og ting til på Frederiks Allé i Aarhus.

Vi er en del af den landsdækkende fond, Mødrehjælpen, som er en organisation, der arbejder for at sætte sårbare børnefamiliers økonomiske- og socialeudfordringer på den politiske dagsorden.

Fonden Mødrehjælpen har egen rådgivning på Åboulevarden i Aarhus og driver desuden en butik på Trøjborg med genbrugs tøj og ting til børn. Overskuddet går til Mødrehjælpens landsdækkende rådgivning.




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Arbejdsplads(er): Aarhus
  • Længere forløb
  • Organisation: Mødrehjælpen

Info om organisationen:

Mødrehjælpen
Mødrehjælpen er en privat, socialhumanitær organisation, der hjælper gravid...
Mødrehjælpen er en privat, socialhumanitær organisation, der hjælper gravide og forældre samt bidrager til at udvikle dansk socialpolitik. Mødrehjælpen har både professionelle rådgivningstilbud og lokalforeninger med aktiviteter og butik drevet af frivillige. Indsatserne går hånd-i-hånd og støtter på hver sin måde gravide og børnefamilier igennem livets sårbare situationer. Mødrehjælpen har 140 lønnede medarbejdere og godt 2.000 frivillige ildsjæle landet over.
Læs mere

  • Opdateret den: 27.01.23
  • Udløb: 30.06.23
Andre jobs fra organisationen: