Allerede dét at han er frivillig, uden nogen løn, han gør det fra hjertet, det betyder utrolig meget for os. - Matchet med frivillig i Livet Går Videre 

 

I DRC Dansk Flygtningehjælp søger vi en frivillig netværksperson, som har tid og lyst til at mødes med en mand som er bosat i Odense V med sin familie. Han ønsker at mødes om socialt samvær for ham og sin familie, hjælp til dansk sprogtræning, samt at læse og forstå breve fra det offentlige. 

Det kræver ingen særlige forudsætninger at blive frivillig netværksperson. Det vigtigste er, at du har lyst og tiden til at indgå i en ligeværdig og støttende relation. Det er en fordel, hvis du bor i eller omkring Odense – men bor du længere væk og har lyst til at komme dertil, dækker DRC Dansk Flygtningehjælp dine transportomkostninger.  

Du bliver en del af projektet Livet Går Videre, hvor du som frivillig netværksperson støtter en person med flugt- eller etnisk minoritetsbaggrund, der er i behandling for traumer. Personen kan både have være bosat i Danmark i få eller mange år.  Du kan læse mere om at være frivillig i Livet Går Videre på vores hjemmeside.   


Hvem er du?  

  • Du er åbensindet, tålmodig og imødekommende.   
  • Du kan mødes hver eller hver anden uge og forpligte dig i minimum et halvt år.   
  • Du har lysten til at lære at andet menneske at kende og støtte dem med, hvad de har brug for.

 
Hvad får du igen som frivillig?  

  • Mulighed for at gøre en kæmpe forskel for et andet menneske og for at skabe en relation, der er gensidigt givende.  
  • Mulighed for at komme på relevante gratis kurser ved DRC Dansk Flygtningehjælp.  
  • Mulighed for erfaringsudveksling med andre netværkspersoner, temaaftener og adgang til materialer.   
  • Løbende råd og vejledning fra projektkonsulenten i DRC Dansk Flygtningehjælp.  

 

Jeg ved ikke, hvordan jeg skal forklare det. At kende den frivillige er ligesom at have et håndtag. Jeg tager i det håndtag, så falder jeg ikke. Han er her for mig i Danmark.  - Matchet med frivillig i Livet Går Videre 

 

Lyder det som noget for dig, så klik på “kontakt organisationen”. Her må du meget gerne skrive hvor gammel du er samt hvor du bor. Vi inviterer dig til en samtale, hvor du kan høre mere om opgaven og blive klædt godt på til rollen som frivillig netværksperson.    

Vi ser frem til at høre fra dig! 




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Flygtninge og integration, Mentor og voksenven
  • Arbejdsområde: Kulturelt arbejde , Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: Dansk Flygtningehjælp

Info om organisationen:

Dansk Flygtningehjælp
  • Opdateret den: 22.03.23
  • Udløb: 30.04.23
Andre jobs fra organisationen: