Vil du være med til at skabe mere diversitet og inklusion på det danske arbejdsmarked ved at styrke kvinders digitale færdigheder og netværk?

Vores frivillige community er magien, som gør, at ReDI School skaber en positiv forandring i verden. Som frivillig støtter du kvinder med flygtninge- og invandrerbaggrund i at skabe nye muligheder for sig selv i Danmark. På vores hold "Digitale begyndere", får du udleveret undervisningsmateriale i "brug af en computer", som du kan anvende til at undervise et lille hold kvinder. Materialet er nemt tilgængeligt og anvendeligt, hvis du har almindelige digitale forudsætninger. Det betyder, at man på ingen måde skal være teknisk ekspert for at kunne hjælpe. Derimod er et godt hjerte og masser af tålmodighed lige akkurat, hvad vi søger i dig.

Du får mulighed for at påvirke undervisningsmaterialet i tæt samarbejde med dine medundervisere, ReDI School staff og eleverne, hvis det har din interesse. Det er sjovt, spændende og giver dig en masse gode oplevelser og erfaringer både fagligt og socialt med eleverne og de andre frivillige.

Citat fra en frivillig: "Det er virkelig værdifuldt at se det fællesskab kvinderne får med hinanden og os undervisere. Derudover er det fantastisk at se, hvordan man helt konkret kan hjælp et hold af kvinder på 12 uger til at udvikle deres kompetencer og selvtillid, så de får mulighed for at indgå i vores digitale samfund som vi tager for givet. Jeg vil også nævne den store festdag, som er kursets afslutning. Jeg vil jeg sent glemme da de i stor begejstring fik deres certifikat, hvorefter de gik direkte ned fra scenen og over til mig for at sige tak. De skulle bare vide, at det var deres gå-på-mod og store nysgerrighed, der var nøglen.

Det faglige indhold:

  • Computer for job (undervisning på dansk eller engelsk)
    • Kræver basale computerfærdigheder. Typisk træner eleverne brug af computer, tekstprogrammer, e-mail, google søgning logge på eboks, borger.dk og lignende.

Praktisk info:

  • Kurset afholdes hen over 12 mødegange 
    • Du vil blive en del af et hold frivillige, hvor du vil undervise 6 af mødegangene
    • Du vil altid undervise sammen med en anden frivillig, så I kan støtte hinanden
  • Undervisningen ligger torsdage fra 17.30-20.30
  • Undervisningen kræver et minimum af forberedelse, hvis tiden er knap, da materialet (slideshows) er udviklet på forhånd
  • Lokationen er det nybyggede "Fælleshuset i Bispehaven" (i Hasle)
  • Læs mere på https://www.redi-school.org/volunteer-in-aarhus

Er du interesseret?

  • Udfyld vores lille spørgeskema - gennem "Kontakt organisationen"
  • Vi glæder os helt utroligt meget til at høre fra dig :)



På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Flygtninge og integration, Hjælp Ukraine, Kommunikation og IT
  • Arbejdsområde: Kulturelt arbejde , Socialt arbejde og udsatte
  • Tidsbegrænset 01.08.23 - 01.12.23
  • Organisation: ReDI School of Digital Integration

Info om organisationen:

ReDI School of Digital Integration
ReDI School arbejder med at skabe nye sociale og professionelle muligheder for kvinder med flygtning...

  • Opdateret den: 20.03.23
  • Udløb: 02.07.23
Andre jobs fra organisationen: