Unge For Ligeværd (UFL) er en forening for unge med særlige behov over 18 år med klubber i hele landet.
I Aarhus har vi klub som mangler frivillige. Så vil du være med til at skabe et rummeligt og trygt klubfællesskab for unge med særlige behov, så bliv frivillig i vores UFL-klub i Aarhus.
Du kommer til at gøre en stor forskel for nogle skønne unge mennesker, der i store dele af deres liv har oplevet at stå udenfor fællesskabet.
Se en video om UFL: https://www.ligevaerd.dk/ung-med-saerlige-behov/
Dine opgaver som frivillig:
Hvad kan vi tilbyde dig?:
Det er dig vi står og mangler, hvis:
Vores øvrige frivillige beskriver jobbet som meningsfuldt og givende!
En af vores frivillige har udtalt følgende: ”Jeg elsker at være en del af et lokalt tilbud, hvor man kan se tingene udvikle sig. Jeg er med til at planlægge, igangsætte og evaluere aktiviteterne, og sammen med de andre frivillige støtter jeg de unge i at have et aktivt fritidsliv. Det er fantastisk” (frivillig UFL).
Har lyst til at give en hånd med, så tryk på ”kontakt organisationen”. Skriv gerne lidt om dig selv og hvorfor du gerne vil være en del af fællesskabet. Vi vender løbende tilbage på ansøgninger. Du må også velkommen til at skrive eller ringe, hvis du har nogle spørgsmål til ovenstående (Dette gøres også ved at trykke på ”kontakt organisationen”)
Vi glæder os til at høre fra dig.
Lidt mere om Unge for Ligeværd (UFL):
Unge for Ligeværd er en del af foreningsfælleskabet Ligeværd, der arbejder for at skabe ligeværdige vilkår for børn, unge og voksne med særlige behov.
Unge for Ligeværd har 23 klubber rundt om i landet for unge fra 18 år.
De unge med særlige behov er kendetegnet ved at have kognitive handicap m.m. De unge kommer ofte fra specialklasser, specialefterskoler, institutioner og bofællesskaber. De har ofte skulle tilpasse sig de ordinære fritidstilbud, hvor deres vanskeligheder er blevet udstillet.
Fælles for størstedelen af vores unge er, at de igennem deres opvækst har lidt mange nederlag. Nederlag, der har haft store konsekvenser for deres sociale liv og betyder, at mange har trukket sig tilbage og isoleret sig. Ensomhed er derfor noget de fleste af vores unge medlemmer har kæmpet med.
Den lokale UFL-klub bliver derfor ofte et frirum, hvor de unge bliver en del af et fællesskab, hvor de kan være som dem de er.
I klubberne laver man mange forskellige aktiviteter alt efter, hvad de unge og de frivillige i klubberne beslutter sig for. Fokus i klubberne er på, at de unge får nogle gode oplevelser med ligesindede og når det sker i trygge omgivelser, ser vi ofte en positiv udvikling hos de unge.
Læs mere her: https://www.ligevaerd.dk/ung-med-saerlige-behov/
På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.
Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.