Røde Kors Aarhus holder til på Nørre Allé i Aarhus. Vores frivillighus har sjæl og god plads til møder og spændende debatter for frivillige og borgere i Aarhus. Men med et sådant hus kommer der også praktisk arbejde og vedligehold. Derudover, har vi syv butikker forskellige steder i kommunen, som også har brug for en hjælpende handy-hånd en gang i mellem.
Vi er nemlig en frivillig forening, så når billeder skal hænges på væggene og skruer skrues fast, så hjælper vi hinanden, men vi har svært ved at nå det hele uden lidt ekstra hjælp. Det er her dine håndværkskompetencer kommer ind i billedet.
Har du 2-4 timer til overs om ugen (i gennemsnit), og har du lyst til at hjælpe med at skabe de bedst mulige rammer for vores mange frivillige, brugere og kunder, som ugentlig besøger vores dejlige frivillighuse og butikker? Så er det helt sikkert dig, vi står og mangler på vores hold.
Arbejdsopgaver kunne være, men er ikke begrænset til:
Og alt muligt andet. Det er aldrig til at sige, hvilke udfordringer vores frivillige løber ind i, når de bruger husene. Så det er så absolut et plus, hvis du har øje for de ”kreative” løsninger.
Kort sagt, kunne du tænke dig et frivilligjob med en bred kontaktflade? Kunne du tænke dig en hobby, hvor dine praktiske evner virkelig kommer til at gøre en forskel? Og vil du gerne have et frivilligjob med en høj grad af fleksibilitet?
Så tøv ikke med at kontakte os. Vi kan tilbyde smilende kollegaer, sociale arrangementer, fællesskab og al den kaffe/te/kakao, du kan drikke. Vi glæder os til at hilse på dig.
Som frivillig håndværker i Røde Kors Aarhus bliver du en del af Røde Kors, som er verdens største humanitære organisation.
På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.
Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.