Bestyrelse

I dag rammes flere og flere mennesker af psykisk sygdom og mistrivsel generelt, og en ubehagelig følgesvend heraf er ofte social isolation, stigmatisering og tab af relationer, derfor er behovet for relationsbårede aktiviteter kun blevet markant større i vores samfund.

Med aktiviteten Samværdighed tilbyder Røde Kors mennesker ramt af psykisk sårbarhed og ensomhed et åndehul væk fra sygdom og andet svært i hverdagen, ved at blive matchet med en frivillig samværsven. Aktiviteten er udelukkende af medmenneskelig karakter, som betyder, at samværet hverken handler om at yde terapi eller behandling, men at den frivillige igennem samvær, nærvær og ligeværd møder det sårbare menneske med et åbent sind, hvor fokus er på det, de to kan og vil sammen.

Som aktivitetsleder for Samværdighed kommer du først og fremmest til at samarbejde med dine med-ledere, Lisbeth, Birte og Bodil. Birte og Bodil har begge mange års erfaring med målgruppen. Du får også mulighed for løbende sparring med den sundhedsfaglige udviklingskonsulent, der er tilknyttet indsatsen. Vi søger en aktivitetsleder, der vil indgå i et aktivitetsleder team og have en mere administrativ og koordinerende rolle. Her vil du samarbejde og blive lært op af Lisbeth. Du vil sammen med Lisbeth, Birte og Bodil have ansvaret for at koordinere og organisere besøgstjenesten.

Dine opgaver som aktivitetsleder vil omfatte:

  • At rekruttere nye frivillige samværsvenner, herunder opsøgende PR-arbejde f.eks. So-Me eller andre rekrutteringstyper.
  • At have indledende samtaler og sikre en god frivilligpleje
  • Koordinere flow og organisering af frivillige og deltagere.
  • Samarbejde med SIND, Bedre Psykiatri og Røde Kors, samt Aarhus Kommune og andre samarbejdspartnere.

Vi tror på, at vi sammen lykkes, hvis du:

  • er god og har lyst til at planlægge og koordinere.
  • er engageret og interesseret i at hjælpe borgere med psykisk sårbarhed.
  • er initiativrig, åben, imødekommende og ansvarlig.
  • er tryg i at arbejde i Microsoft 365

Timeforbruget er ca. 3-7 timer ugentligt, men til gengæld får du meget mere end tid igen for din indsats. Du får glæden ved at gøre en mærkbar forskel for mennesker ramt af psykisk sårbarhed og mulighed for at udfolde dine leder- og koordineringsevner, samt blive en del af verdens største humanitære organisation. Røde Kors sørger for, at du får en grundig introduktion til opgaverne og muligheden for at deltage i spændende kurser, netværksmøder og temadage med andre frivillige aktivitetsledere.

Lyder dette som noget for dig? Så hører vi meget gerne fra dig. Send os lidt information om dig selv og et par linjer om din motivation for at søge jobbet. 

Vi holder løbende samtaler med relevante kandidater. 

Vi glæder os til at høre fra dig!

Med Venlig Hilsen

Lisbeth, Birte og Bodil.




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Kommunikation og IT, Ledelse af aktiviteter, Mentor og voksenven
  • Arbejdsområde: Socialt arbejde og udsatte, Sundhed og sygdom
  • Længere forløb
  • Organisation: Røde Kors

Info om organisationen:

Røde Kors
  • Opdateret den: 26.02.23
  • Udløb: 21.05.23
Andre jobs fra organisationen: