Hjerteven er kort fortalt en frivillig venskabsordning mellem en 16 – 30 årig ung og dig.

Du er:

  • Mand/kvinde med masser af livserfaring
  • Nysgerrig på andre mennesker og deres liv
  • Robust og lyttende – men har også mod på at give et kærligt skub, når det er nødvendigt
  • Et socialt menneske, der har overskuddet til at skabe en tryg relation med et andet menneske

Som hjerteven skal du være dig selv. Vi har derfor ikke en forventning om, at du fx er uddannet inden for det social område eller på anden vis har en masse faglige værktøjer og ”greb”. Vores hjertevenner er alt fra ledere i det private, sekretærer, pensionister, håndværkere til alkoholbehandlere. Men fælles for dem alle er, at de gerne vil gøre en positiv forskel i et ungt menneskes liv.

Som vores hjerteven Eva udtrykker det: ”At være hjerteven, gør mig til et mere helt menneske”.

De unge mennesker, der søger en hjerteven, har ofte allerede kontakt med professionelle. Men de søger et menneske, der kan:

  • Være en tryg voksenrelation i deres liv
  • Lytte og være en nærværende støtte
  • Rumme, at de ofte har mange oplevelser med i bagagen fra barndom/ungdom. Fx mobning, svære familieforhold eller misbrug
  • Hjælpe med at skabe et ligeværdigt forhold, hvor den unge lige så vel skaber værdi for dig som omvendt

Hvad I laver sammen, afhænger af den unges behov og jeres fælles interesser. Det kan være en gåtur, en tur i biografen, på fisketur eller på café – en hyggedag derhjemme med spil og madlavning eller bare tid til at snakke om det, der fylder. I aftaler selv, hvor ofte I vil ses. Men den gode relation skabes bedst, hvis man i hvert fald i starten har kontakt hver uge og gerne ses ofte.

Inden du matches med et ungt menneske, er du til forsamtale med vores koordinator. Her får du muligheden for at fortælle, hvad du brænder for, og hvorfor du gerne vil være hjerteven. Det gør det nemmere for os at finde det rette match til dig, hvor både interesser og kemi passer sammen.

Der er altid mulighed for sparring med koordinator eller andre hjertevenner, hvis du står i situationer, du har brug for at vende med andre. Desuden tilbyder vi løbende kurser, der alle omhandler det at være i relationer med sårbare mennesker.

Hjerteven er en del af HUSRUM Danmark og er udviklet i et samarbejde mellem foreningen Jysk børneforsorg/Fredehjem i et samarbejde med Kirkens Korshær i Aarhus. 

 Vi glæder os til at høre fra dig.  




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Arbejdsplads(er): Horsens
  • Opgavetype: Børn og unge, Mentor og voksenven
  • Arbejdsområde: Børn og unge, Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: HUSRUM Danmark

Info om organisationen:

HUSRUM Danmark
HUSRUM er et frivilligdrevet fællesskab for unge i alderen 16-30 år, som oplever ensomhe...
HUSRUM er et frivilligdrevet fællesskab for unge i alderen 16-30 år, som oplever ensomhed og savner at være mere sociale sammen med andre unge. I HUSRUM kan man blive en del af et positivt og ligeværdigt fællesskab.Ca. 60 % af de unge, der henvender sig til HUSRUM har en eller flere psykiske diagnoser, som depression, angst eller social fobi. HUSRUM rummer desuden unge med personlighedsforstyrrelser, ADD, ADHD eller Aspergers.Har man aktivt misbrug er HUSRUM ikke det rette tilbud.HUSRUM er et mangfoldigt fællesskab, hvor nogle unge er studerende på videregående uddannelser, mens andre er i forløb hos jobcentret, sygemeldte eller ikke er i beskæftigelse.Vi har tre tilbud til unge, som alle er baseret på frivillige:Trygge fællesskaber, Samtalegrupper, Venskabsordning.
Læs mere

  • Opdateret den: 11.04.23
  • Udløb: 30.06.23
Andre jobs fra organisationen: