Vi har brug for dig, der vil bruge en til to timer om ugen på at lave 1:1 lektiehjælp med et flersproget barn. Barnet vil typisk gå i 1.-4. klasse og lektiehjælpen vil foregå enten på skolen, eller andet sted, efter aftale med den enkelte elev+familie.
Klasselæreren vil give eleven en arbejdsmappe, som eleven vil medbringe, og du vil, som frivillig lektiehjælper, skulle støtte barnet i at løse de udleverede opgaver.
Vi søger dig som har mulighed for:
At bruge minimum 1 time om ugen på at støtte en elev.
At hjælpe barnet om eftermiddagen, når barnet får fri fra skole
At sige ja til minimum 12 ugers sammenhængende lektiehjælp. Gerne længere tid.
Har tålmodighed til at skabe et trygt rum, hvor barnet kan udvikle sit sprog, læring og skoleglæde.
Kort om projektet:
Vi ønsker at understøtte en faglig udvikling hos flersprogede børn, da vi ved, at det har en positiv indvirkning på barnets trivsel generelt, og øger deres muligheder for indlæring i den almindelige undervisning. Vi ønsker at iværksætte en tidlig indsats for at styrke barnets sproglige vanskeligheder og skabe et stærkt fundament for, at barnet senere hen kan færdiggøre en uddannelse.
Skriv endelig en mail, hvis du ønsker at sende en ansøgning, eller har spørgsmål til opgaven.
Hvis du er interesseret, så kontakt os endelig!
På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.
Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.