Allerede dét at han er frivillig, uden nogen løn, han gør det fra hjertet, det betyder utrolig meget for os. - Matchet med frivillig i Livet Går Videre 

 

Hvad laver man som netværksperson? 

Som frivillig netværksperson støtter du et andet menneske i hverdagen. I mødes et par gange om måneden til en kop kaffe, en gåtur i lokalområdet eller noget helt tredje, som I sammen finder på. Det kan også være, at I mødes om at øve dansk eller om at læse og forstå breve fra kommunen.  

Som frivillig støtter du med hyggeligt samvær og gode oplevelser. Du bidrager til en god hverdag og til at genskabe tilliden til andre mennesker, og du kan på den måde gøre en stor forskel for et andet menneske. 

Det kræver ingen særlige forudsætninger at blive frivillig netværksperson. Det vigtigste er, at du har lyst og tiden til at indgå i en ligeværdig og støttende relation.      

 

Hvem er du? 

  • Du er åbensindet, tålmodig og imødekommende.  
  • Du kan mødes hver 14. dag og forpligte dig i minimum et halvt år.  
  • Du har lyst til at lære et andet menneske at kende og til at støtte personen. 

 

Hvad får du igen som frivillig? 

  • Mulighed for at gøre en kæmpe forskel for et andet menneske og for at skabe en relation, der er gensidigt givende. 
  • Mulighed for at komme på relevante gratis kurser ved DRC Dansk Flygtningehjælp. 
  • Erfaringsudveksling med andre netværkspersoner, temaaftener og adgang til materialer.  
  • Løbende råd, vejledning og supervision fra projektkonsulenten i DRC Dansk Flygtningehjælp. 

 

Jeg ved ikke, hvordan jeg skal forklare det. At kende den frivillige er ligesom at have et håndtag. Jeg tager i det håndtag, så falder jeg ikke. Han er her for mig i Danmark.  - Matchet med frivillig i Livet Går Videre 

 

Lyder det som noget for dig, så klik på “kontakt organisationen”. Her må du meget gerne skrive hvor gammel du er samt hvor du bor. Vi inviterer dig til en samtale, hvor du kan høre mere om opgaven og blive klædt godt på til rollen som frivillig netværksperson. Du bliver en del af projektet Livet Går Videre, som du kan læse mere om på vores hjemmeside. Vi opfordrer alle interesserede til at søge - uanset etnisk baggrund, køn, alder, seksualitet, handicap eller religion.

Vi ser frem til at høre fra dig!




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

Info om organisationen:

Dansk Flygtningehjælp
  • Opdateret den: 30.05.23
  • Udløb: 13.06.23
Andre jobs fra organisationen: