At være frivillig træner, inden for idræt og sport, er udfordrende, givende og rigtig sjovt!

Det er netop dig, vi leder efter
Har du ca. 1½-2 time om ugen, som du har lyst til at investere i fodboldglade drenge og piger, og som venter på dine indspark ? Og brænder du for at give noget videre til de kommende generationer, og i fællesskab samle på sjove oplevelser ? Så er det lige netop dig vi leder efter !

Fodboldteams
Der er hold for de allermindste (2 år) og op til 10 år – i alt 6 hold, hvor to årgange træner sammen på hvert hold. Børnene er tændt på spænding og fart over feltet og synes det er super sjovt, at der bliver hoppet, løbet, pustet og sparket.

I de senere år er der kommet meget fokus på, at få de mindre børn til at blive stærke motorisk og her er boldleg og bevægelse et vigtigt element. 

Du gør en forskel & udvikler dine kompetencer   
Som sportstræner i SSB gør du en stor forskel, når du påtager dig et ansvar og giver værdier og kompetencer videre, der har indflydelse på vores medlemmer.    

Du kan være med til at fremme grundlaget for en aktiv livsstil, som danner grobund for større trivsel. Du kan skabe et samspil, der både beriger og begejstrer og får andre til at tro på sig selv. Du kan blive ugens højdepunkt !


Skills for life

Dine sociale kvaliteter, dit personlige potentiale og dine kommunikative evner bliver udbygget.

Dine output

  • Du kommer til at samle på mange sjove anekdoter
  • Skattefri godtgørelse & betalte kurser
  • Træningstøj
  • Indsigt i foreningslivet & samfundsstrukturer
  • Du får indflydelse og ansvar
  • Netværk og en masse sjove & glade medlemmer
  • Du score ekstra point på CV'et (mange erhvervsledere har selv været frivillige)

Dine input

  • Du er topmotiveret for at dele ud af dine forudsætninger og livsappetit
  • Du synes det er sjovt, at gøre andre bedre
  • Du har et inkluderende og empatisk drive
  • Du er selvorienterende & ansvarsfuld


Det har vi på hjertet
   
Vi mener, at foreningslivet bl.a. er det kit som binder Danmark sammen, og det er det, som hver dag får os til at finde vej til hjertet af Vesterbro, hvor SSB Vesterbro Idrætsforening holder til.

For os er begreber som fællesskab og rummelighed vigtigere end resultater. Mangfoldighed og inklusion har altid været et vigtigt værdigrundlag i SSB.

Vi har ca. 100 frivillige (mange studerende), der er møder frem, uge efter uge for at skabe levende fællesskaber og fysisk aktivitet for børn og voksne.

De frivillige idrætstrænere er det bærende element og deres indsat har en gigantisk betydning for foreningen, som har ca. 1.500 medlemmer.

Den bedste motion for hjertet er at bukke sig ned og løfte andre mennesker op !

Gå direkte til SSB's site




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Børn og unge, Ledelse af aktiviteter, Træning og idræt
  • Arbejdsområde: Børn og unge, Sport og idræt , Sundhed og sygdom
  • Længere forløb
  • Organisation: SSB Vesterbro Idrætsforening

Info om organisationen:

SSB Vesterbro Idrætsforening
SSB, der blev grundlagt i 1911, er en idrætsforening i hjertet af Vesterbro, som brænder...
SSB, der blev grundlagt i 1911, er en idrætsforening i hjertet af Vesterbro, som brænder for at få både pulsen og livsglæden op for vores motionsbegejstrede medlemmer.Vi er en sportsklub, med et socialt sigte og engagement, der hver dag kæmper for vores mærkesager. Vi har et målrettet fokus på at sikre adgangen til idrætsfaciliteter på Vesterbro - at tilbyde et bredt udsnit af idrætsaktiviteter til børn/unge/seniorer samt at iværksætte relevante motionstilbud til børn med særlige behov og kvinder med anden etnisk baggrund. Foreningens grundtanke er baseret på rummelighed og tolerance, da vi skal have alle med. 
Læs mere

  • Opdateret den: 19.03.23
  • Udløb: 13.06.23
Andre jobs fra organisationen: