Vil du være med til at give udsatte familier oplevelser for livet? Så læs med her.

Hvert år afholder Red Barnet Odense sommerlejr for familier tilknyttet psykiatrien i Region Syddanmark. I år bliver lejren afholdt i uge 28.

De seneste par år har lejren været en stor succes, og derfor har vi nu brug for flere engagerede frivillige, som vil afholde denne fantastiske sommerlejr for de børnefamilier, der har allermest brug for dem.

 

Vi tilbyder dig:

  • En spændende, sjov og lærerig uge
  • Mulighed for at arbejde med flere ansvarsområder, som for eksempel mad og aktiviteter 
  • Stærkt frivilligt fællesskab
  • Vejledning og sparring under hele forløbet
  • Kompetenceudvikling til at understøtte dig som frivillig
  • Glæden ved at gøre en mærkbar forskel for børn og voksne 

 

Som frivillig vil du blandt andet:

  • Være rolig og tage dig tid til det enkelte barn
  • Deltage i vores kompetenceunderstøttende kurser
  • Være anerkendende og nærværende i din kontakt med børnene og møde dem i øjenhøjde
  • Fungere som rollemodel og understøtte et trygt og inkluderende fællesskab
  • Deltage i et par indledende planlægningsmøder omkring lejren sammen med de andre frivillige og et evalueringsmøde efter lejren

 

Lejrene giver børn, unge og familier mulighed for at få en skøn sommerferieoplevelse i et rummeligt fællesskab. Som frivillig er du med til at skabe positive oplevelser i trygge, sjove og inkluderende fællesskaber, hvor børnene får gode ferieminder, nye venskaber og et fremtidigt netværk.

Er du interesseret?

Send os en kort ansøgning, dit CV og eventuelle spørgsmål.

 

Vi glæder os til at høre fra dig!




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Arbejdsplads(er): Odense C
  • Opgavetype: Børn og unge, Flygtninge og integration, Forår/sommer/efterårslejr
  • Tidsbegrænset 21.03.23 - 20.04.23
  • Organisation: Red Barnet

Info om organisationen:

Red Barnet
  • Opdateret den: 13.04.23
  • Udløb: 09.06.23
Andre jobs fra organisationen: