headspace er et gratis og anonymt rådgivningstilbud for børn og unge i alderen 12-25 år. I headspace er ingen problemer for store eller for små, derfor hjælper vi blandt andet unge med kærestesorger, konflikter med familie og venner, ensomhed og mobning. Vi møder altid de unge i øjenhøjde, og samtalerne er på deres præmisser. Vores center i Aalborg er drevet af få ansatte og ca. 50-60 frivillige.
Hvem søger vi?
Du kan være studerende, jobsøgende, arbejdende eller pensionist. Vi elsker mangfoldighed og alle har forskellige livserfaringer og sammen er vi endnu bedre til at hjælpe unge videre i livet.
Hvad er en ungerådgiver?
Hvad siger andre ungerådgivere?
”Jeg har valgt at blive frivillig i Headspace, fordi jeg brænder for at hjælpe unge, som har brug for en at snakke med og en der kan lytte til, hvad end de har på hjertet. I headspace Aalborg er alle der, fordi de har lyst til at hjælpe unge mennesker og derfor er der et helt specielt sammenhold og engagement i huset”. Simone, frivillig ungerådgiver.
”Som frivillige ungerådgiver i Headspace er jeg drevet af at kunne være noget for andre - Headspace rummer en enorm mangfoldighed og giver mulighed for som frivillig, at udvikle sig på det faglige og være en del af et stærkt fællesskab. Det giver mig et helt naturligt engagement at kunne mærke og se, at den tid jeg investerer, er med til at hjælpe unge med de udfordringer de står overfor. Som ny i Headspace bliver man klædt godt på til opgaverne og med et stærkt team bag sig, er der altid mulighed for at sparre eller stille spørgsmål. Jeg er rigtig glad for, at jeg har valgt at blive frivillig i Headspace”. Anja, frivillig ungerådgiver.
Vi tilbyder dig
Vil du med på holdet? Opret din ansøgning her.
Du kan læse mere om headspace på www.headspace.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig!
På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.
Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.