Lidt om Barnets Ven
Barnets Ven er et frivilligt rollemodelsprojekt, hvor et barn i alderen 6-15 år matches med en sej og ressourcestærk frivillig - nemlig dig!
Sammen mødes i minimum 2 gange om måneden i minimum et år og laver sjove, hyggelige eller lærerige aktiviteter sammen. Det er helt op til jer og jeres interesser hvad I bruger tiden på. I kan for eksempel spille spil, gå på det lokale bibliotek, tage til fodboldkamp, tage i biografen, være kreative eller nyde naturen. I får hver måned 200 kroner som i kan bruge sammen på aktiviteter og forplejning, ligesom vi to gange om året inviterer til fællesarrangementer, hvor turen tidligere er gået til Djurs Sommerland, Tivoli Friheden og Rush. Her får man en sjov dag og mulighed for at møde andre frivillige og børn
Målet er at skabe en tæt og tillidsfuld relation mellem dig og barnet, og derigennem styrke børnenes trivsel, tro på dem selv og generelle lyst til livet. Vi arbejder ikke ud fra bestemte mål der skal opnås i matchet, da vi tror på at en øget trivsel kommer gennem den stabile og tillidsfulde relation. Derfor stiller vi heller ikke krav til at man som frivillig skal have en bestemt faglighed. Det bedste man kan tilbyde som frivillig rollemodel er opmærksomhed, tid og stabilitet.
Hvem er børnene? Og hvilken forskel gør du?
Projektet henvender sig til børn i sårbare og udsatte positioner. De kommer eksempelvis fra ressourcesvage hjem eller er på anden vis socialt sårbare eller udfordret. For børn som er ensomme, har lavt selvværd eller befinder sig i en hård livssituation, er relationen til en stabil ung rollemodel et pusterum fra en hård hverdag og en livline, som de kan holde fast i, når tilværelsen bliver svær. Du er som rollemodel i Barnets Ven med til at give børnene en oplevelse af at være i fokus og føle sig set.
Hvem er du? For at kunne være frivillig i Barnets Ven skal du ...
Hvorfor er det fedt at være frivillig i Barnets Ven?
Lyder det som noget for dig?
Så send os en ansøgning, hvor du gerne må skrive en kort tekst om dig selv. Vi kontakter dig inden for en uge.
Vi glæder os meget til at høre fra dig!
Barnets Ven er et af Red Barnet Ungdoms nationale projekter
Red Barnet Ungdom blev dannet med et ønske om at gøre Danmark mere børnevenlig. Vi er en ungdomsorganisation, der aktivt engagerer unge mennesker over hele landet til at deltage i arbejdet for udsatte børn.
I Red Barnet Ungdom er der cirka 4.500 medlemmer. Cirka en tredjedel af medlemmerne fungerer som frivillige på vores mange projekter. Alle frivillige er under 30 år, og vores arbejde i projekterne baserer sig på det vi kalder en ung-med-yngre tilgang.
På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.
Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.