Det Danske Hus i Palæstina (DHIP) faciliterer frivilligt arbejde hos vores lokale partnerorganisationer i Palæstina. I øjeblikket søger organisationen Palestinian Circus School frivillige cirkus-artister eller -undervisere.

Angående stillingen: 

  • Være minimum 18 år gammel, men ingen øvre aldersbegrænsning
  • En øvet cirkusartist, der kan dele deres erfaringer indenfor området
  • Gode kommunikations- og optrædelses-evner 
  • Være i stand til at træne og instruere andre cirkusartister
  • En uddannelse indenfor et relevant område, såsom teater, cirkus, kunst, etc. er en fordel
  • Helst i stand til at være frivillig i to uger til tre måneder
  • Gratis indkvartering som del af palæstinensisk gæstfrihed

Palestinian Circus School

Palestinian Circus School søger at fremme et frit Palæstina, hvor palæstinensere engagerer sig i et dynamisk, kulturelt og kunstnerisk liv, som omfavner kreativitet, ytringsfrihed og mangfoldighed som grundstenene i et retfærdigt og inkluderende samfund. De tror på at ved at undervise, skabe og optræde med cirkuskunst, kan Palestinian Circus School styrke palæstinensernes kreative og sociale potentiale og skabe lokal og international bevidsthed om det positive, palæstinensiske potentiale og dets forskellige udfordringer. 

Siden dets begyndelser har Palestinian Circus School arbejdet sammen med og budt mange internationale cirkus-artister, -grupper og -skoler velkomne. Skolen tror på værdien af internationalt og interkulturelt samarbejde og opdagelse af mange årsager. Da palæstinensere ofte stadig er meget isoleret fra verdenen grundet de mange bevægelsesrestriktioner, gør det at bringe folk til Palæstina det muligt for palæstinensere at møde og interagere med nye kulturer. Skolen er også overbevist om, at gensidig udveksling af idéer og tilgange beriger begge parter og tilbyder udlændinge en mulighed for at dykke ned i den palæstinensiske kultur og dets egen måde at udvikle social og moderne cirkus på. 

Beliggende i Birzeit - Ramallah, Palæstina. 

Frivillig med Palestinian Circus School

Bliv frivillig med Palestinian Circus School og vær en del af deres arbejde for at fremme og støtte det palæstinensiske civilsamfund gennem kunst og cirkus. 

  • Udveksl din viden og ekspertise indenfor cirkus med andre artister
  • Del dine evner og bidrag til arbejdet med at styrke og engagere børn og unge gennem cirkuskunsten
  • Udvid dit netværk til den palæstinensiske cirkusscene og bliv en del af et dynamisk og inspirerende team på skolen 
  • Bliv frivillig og del din erfaring i en meningsfuld kontekst og tag del i den kunstneriske udveksling mellem Danmark og Palæstina

Frivillig i Palæstina med DHIP som facilitator

Overvejer du at få erfaring indenfor kunst og kultur i Palæstina som frivillig? Det Danske Hus i Palæstina har mere end 10 års erfaring med at stille et bredt spektrum af muligheder for frivilligt arbejde i Østjerusalem og Vestbredden  til rådighed for unge, gamle og alt derimellem. 

Vores nye frivilligprogram er faciliteret af os, men giver dig en unik mulighed for at blive frivillig hos en af vores partnerorganisationer i et berigende læringsmiljø -  både på et personligt og professionelt niveau. Vores organisations DNA er baseret på gensidig læring, så det er essentielt for os, at opholdet gavner både den frivillige og værtsorganisationen. 

Praktisk information

Deadline for ansøgninger er løbende. Vi gennemser din ansøgning sammen med vores partnerorganisation og vender tilbage til dig med mere information hurtigst muligt. 

Det Danske Hus i Palæstina sætter dig i kontakt med værtsorganisationen og giver dig støtte og råd i forbindelse med sikkerhed, indkvartering og rejse. Prisen for at deltage i frivilligprogrammet er 5.000DKK og inkluderer: 

  • Facilitering og koordinering af dit frivilligophold hos en af vores partnerorganisationer
  • Opsamling og transport fra lufthavnen til din destination
  • Briefing inkl. detaljer om sikkerhed, adfærdskodeks, etc. 
  • En kontaktperson i DHIP gennem hele dit ophold
  • En frokost på DHIP-kontoret i Ramallah
  • Hjælp til at finde indkvartering
  • Løbende sikkerhedsopdateringer
  • En informativ rundvisning i Hebron med en lokal guide
  • Deltagelse i begivenheder og udflugter
  • Individuel feedback og evaluering

Længden af opholdet besluttes sammen med individuelle kandidat. Flybilletter er ikke inkluderet i prisen. 

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Arbejde i udlandet
  • Opgavetype: Børn og unge, Frivilligt arbejde i udlandet, Træning og idræt
  • Arbejdsområde: Børn og unge, Kulturelt arbejde , Sport og idræt
  • Længere forløb
  • Organisation: Det Danske Hus i Palæstina

Info om organisationen:

Det Danske Hus i Palæstina
  • Opdateret den: 25.02.24
  • Udløb: 22.08.24
Andre jobs fra organisationen: