I Gåvenner matches en ældre medborger med en frivillig gåven og sammen går de tur én gang ugentligt. Gåturene giver seniorer med begrænset netværk og som måske er utrygge ved at gå tur alene, en mulighed for frisk luft, bevægelse og hyggeligt selskab.
Det er op til matchet, hvor de går hen. Det kan være en gåtur i en park, i lokalområdet eller en tur til den nærmeste bænk. Selv en lille gåtur eller snak er med til at forhøje livskvaliteten. Den ældre borger kan være gangbesværet, gå med rollator eller sidde i kørestol. Det kan derfor være de har brug for lidt støtte, men det er ikke foventet at gåvennen har nogen faglig træning.
Lige nu søger vi endnu en frivillig, der sammen med den frivillige aktivitetsleder, Jonathan, skal drive Gåvenner. Solen skinner, bøgen er sprunget ud og behovet for Gåvenner er stigende. Vi har derfor brug for dig, der blandt andet kan være med til at sikre, at de eksisterende gåvenne-par får sparring og støtte, hvis de har behov for det.
Vi søger dig, som er god til at møde mennesker - også i telefonen. Din primære opgave vil være at ringe til de deltagere, som allerede har en gåven, for at snakke med dem om, hvordan det går, og om de er glade for at have en gåven. Det vil derfor også være dig, der hører om, hvordan en frivillig gåven kan have stor betydning for en ældre borger med begrænset netværk. Vi snakker med hver deltager cirka 2 gange om året.
Afhængig af dit ønske, er der også mulighed for, at du afholder samtaler med frivillige gåvenner og ældre borgere samt at matche disse. I denne rolle er det vigtigt, at du kan skabe gode samtaler med forskellige mennesker.
Vi søger dig, der
Ikke mindst skal du have lyst til et tæt samarbejde med Gåvenners anden aktivitetsleder, Jonathan.
Som frivillig leder i Røde Kors Hovedstaden bliver du en del af en lokalafdeling med over 3.500 frivillige og 50 aktiviteter.
Du kan både udføre dit frivillige arbejde hjemmefra og fra vores sekretariat på Nørrebro.
Du får mulighed for at udfolde dine lederevner og få mere erfaring med ledelse. Blandt andet tilbyder vi kompetenceudvikling gennem kurser samt løbende sparring.
Vi håber på at høre fra dig!
På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.
Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.