VÆR MED!

Du har nu chancen for at blive en del af AskovFondens frivillig-team og være med til opstarten af vores nye projekt WeekendFælleskabet!

(Se også: NGO-drømme? Bliv koordinator for WeekendFællesskabet - frivilligjob.dk)

 


WeekendFællesskabet:

Denne sommer lancerer vi et nyt projekt, som skal danne ramme om positivt socialt samvær for psykisk sårbare unge i alderen 18-35 år. Med dette tilbud vil vi give unge et rart sted at gå hen og hygge sig med andre i et alkoholfrit miljø fredag kl 17-21.30, lørdag kl 16-21.30 og søndag kl 13-19. Vi er optagede af at skabe trygge og inkluderende fællesskaber og grundtanken i WeekendFællesskabet er, at her er der plads til alle og her bliver man set og hørt i et trygt rum.

Find 'WeekendFællesskabet' på Facebook.

 

Jobbet:

Som frivillig i WeekendFællesskabet indgår du i et team, som sammen sørger for at facilitere dette sociale mødested for sårbare unge. Det indebærer både planlægning og socialt ”værtskab”. At være social vært indebærer, at du tager aktivt del i fællesskabet, byder nye velkommen, er nærværende og inkluderende, er med til at sætte gang i fx spil og krea og sørger for, at der er styr på det praktiske – alt sammen i samarbejde med de andre unge i WeekendFællesskabet.

Som frivillig i ASPA får du:

  • Et intro-kursus hvor du bliver oplært og klædt godt på til at løfte opgaven.
  • Et hyggeligt socialt fællesskab.
  • Et meningsfuldt arbejde, hvor du gør en forskel for andre mennesker.
  • Mulighed for kursus i assertiv kommunikation.
  • Mulighed for introduktion til projektledelsesværktøjer.
     

Vi forventer at du:

  • Er mødestabil og ansvarsbevidst.
  • Har en anerkendende tilgang til mennesker.
  • Er nysgerrig og har gåpåmod.
  • Er indstillet på at tage mindst en vagt om måneden (meget gerne flere).
  • Deltager i det månedlige frivilligmøde, som ligger på en hverdagsaften.

Læs mere om WeekendFællesskabet her: Weekend fællesskabet - Askovfondens social psykiatri

Hvis det lyder som noget for dig, så send en ansøgning, hvor du skriver lidt om dig selv, og hvorfor du gerne vil være frivillig hos os. Vi læser ansøgningerne løbende.

Har du spørgsmål eller vil du gerne høre mere, er du velkommen til at ringe til ASPA Griffenfeldsgade (find nummeret her: KONTAKTOPLYSNINGER OG ÅBNINGSTIDER - Askovfondens social psykiatri) eller kigge forbi AskovFondens cafe på Griffenfeldsgade 35.

Vi glæder os til at høre fra dig!




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Børn og unge, Café og værested, Ledelse af aktiviteter
  • Arbejdsområde: Børn og unge, Kulturelt arbejde , Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: AskovFonden

Info om organisationen:

AskovFonden
AskovFondens Socialpsykiatri (ASPA) henvender sig til mennesker med psykiske sårbarheder, og v...
AskovFondens Socialpsykiatri (ASPA) henvender sig til mennesker med psykiske sårbarheder, og vi tilbyder forløb, aktiviteter, beskæftigelse og socialt samvær. ASPA er en del af AskovFonden, der er en non-profit NGO med mere end 70 års erfaring i at skabe sociale velfærdsløsninger og inklusion for udsatte mennesker i Danmark. Du er altid velkommen til at ringe på tlf. 92 82 19 47, hvis du har uddybende spørgsmål til stillingsopslaget!
Læs mere

  • Opdateret den: 23.05.23
  • Udløb: 31.07.23
Andre jobs fra organisationen: