I Red Barnet mangler vi en leder mere til vores Naturklub i Aalborg Øst. 

Hvad er Naturklubben i Aalborg:

Naturklubben fokuserer på udsatte børn i lokalområdet i alderen 6-9 år.  Vi brænder for at give udsatte børn mindeværdige oplevelser og skabe rum til læring, fordybelse, leg og venskaber. Børnene og de frivillige i teamet mødes til fælles aktiviteter en gang hver anden uge i to timer på en hverdags eftermiddag. Som lederfrivillig bliver du en del af en inspirerende og meningsfyldt frivillig aktivitet, som gør en forskel for børn lokalt. Alle aktiviteter foregår ude – hele året rundt. Naturklubbens formål er at styrke børnene og bidrage til at give dem en bedre hverdag. Dette skal ske i et sjovt, trygt og inkluderende fællesskab. 

Hvad søger vi?

Vi søger en ny frivilligleder til vores lederteam. Du kommer til at indgå i et lederteam på minimum to frivillige ledere.

Som leder og frivillig i teamet deltager du i aktiviteter med klubben efter aftale med de øvrige teamledere. Derudover deltager du som leder i møder med det øvrige ledelsesteam og samarbejdspartnere samt øvrig løbende planlægning og udvikling.

Lederteamet har til opgave at

  • Deltage i samtaler og udvælgelse af frivillige til teamet
  • Lede frivilligteamet og sikre god kultur og planlægning samt strukturere teamets arbejde
  • Sikre trivsel i frivilligteamet
  • Fremme det gode fællesskab i klubben, hvor børnene trives, udvikler sig og føler sig trygge
  • Deltage i samarbejde med boligsociale medarbejdere og øvrige lokale samarbejdspartnere
  • Administrere klubbens økonomi og indkøbe grej til klubben
  • Inddrage børnene i udvikling af aktiviteterne

Vi søger en teamleder med:

  • Et hjerte for børn og lyst til at gøre en forskel
  • Engagement og rummelighed
  • Ansvarlighed, overblik og ønsket om at få en god ledererfaring
  • Appetit på sjove oplevelser, herunder friluftsliv og natur
  • Det er et krav at du kan tale dansk
  • Det er dog ikke et krav at du skal have ledelseserfaring. Brænder du for faget og vores aktivitet er du mere end velkommen til at søge!

Vi glæder os til at høre fra dig.




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Børn og unge, Ledelse af aktiviteter
  • Arbejdsområde: Børn og unge
  • Længere forløb
  • Organisation: Red Barnet

Info om organisationen:

Red Barnet
  • Opdateret den: 13.05.24
  • Udløb: 08.11.24
Andre jobs fra organisationen: