På et bosted på Østerbro bor nogle skønne beboere med udviklingshandicap, der godt kunne tænke sig at blive frivillige besøgsvenner på det lokale plejehjem.

Vi kunne godt bruge et par frivillige uden handicap i denne frivilliggruppe, som vil være med til at understøtte, følge og deltage på lige fod i de aktiviteter der bliver lavet for plejehjemmets beboere. Det kan fx være filmaftener, spil, krea, etc.

 

 

VI STARTER DET OP SOM ET TESTPROJEKT som vil foregå over 4 tirsdage som passer dig og de andre frivillige. Hver tirsdag vil det foregå kl.19-20.30 på Østerbro, Thomas Laubs Gade.

Hvis testprojektet går godt, er idéen at du bliver en del af denne nye frivilliggruppe på bostedet, hvor I kommer ud og besøger det lokale plejehjem ca. en-to gange om måneden og står for en aktivitet i har planlagt sammen. 

 

NEMT AT VÆRE FRIVILLIG

Det vigtigste for os er at vi skaber et hyggeligt socialt fællesskab . Derfor er det vigtigste når du bliver frivillig hos os, at du har lyst til at sprede noget god energi på dagen, være snakkende/smilende og hjælpe dem der kan have brug for det i den givne aktivitet :-) 

 

NÅR DU ER MED I HVERDAGSAKTIVISTERNES AKTIVITETER, KOMMER DU TIL:

  • At kæmpe for en vigtig sag, nemlig en udsatte gruppe københavnere, som i dén grad har fortjent nogle sjove hverdagsstunder og godt samvær!
  • At møde enestående mennesker, som kan byde på grin, gode snakke og nye oplevelser
  • At få brugbare erfaringer indenfor socialt arbejde og pædagogik
  • At blive en del af et sjovt og mangfoldigt fællesskab med vores mange andre skønne frivillige i Hverdagsaktivisterne

Skriv endelig hvis du er interesseret i at høre mere og så tager vi en uforpligtende snak :-)

Camilla S

Hverdagsaktivisterne




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Besøgsven og plejecentre, Forår/sommer/efterårslejr, Ledelse af aktiviteter
  • Arbejdsområde: Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: Hverdagsaktivisterne

Info om organisationen:

Hverdagsaktivisterne
I Hverdagsaktivisterne ønsker vi at være med til at give mennesker med handicap nogle g...
I Hverdagsaktivisterne ønsker vi at være med til at give mennesker med handicap nogle gode hverdagsliv, med et socialt netværk og muligheder for at have en værdifuld plads i samfundet. Vi ønsker herigennem at mindske den ensomhed der præger handicapområdet, ved at give dem nogle værdifulde oplevelser og livsmuligheder gennem frivillighed. Vi får både frivillige udenfor handicapområdet ind på vores bosteder for at lave sociale aktiviter såsom strikke-, mad eller spilleklub med de flere beboere med handicap, som mangler selskab og noget at glæde sig til. Omvendt får vi ligeledes flere af vores beboere indenfor handicapområdet ud til arrangmenter og foreninger, for at være frivillige og gøre en forskel for andre!
Læs mere

  • Opdateret den: 06.06.23
  • Udløb: 22.08.23