Det er lige netop dig vi savner, til at køre ture med beboerne i vores minibus. Ud over lysten til at yde en frivillig indsats, kræver det blot et almindeligt kørekort.
Beboerne glæder sig til masser af ture og oplevelser ud i området og du vil være med til at gøre en forskel i deres hverdag.
Du vil naturligvis blive introduceret til bussen, som er med automatgear – og der vil altid være en medarbejder, der kører med sammen med beboerne.
Hvor ofte du har mulighed for at komme, er op til dig – det vil passe godt ind for beboere og medarbejdere de fleste hverdage i et par timer – bedst mellem 10 og 15 – vi kan aftale fra gang til gang.
Som frivillig bliver du en del af vores hus, hvor der som oftest er kaffe på kanden. Du vil få en fast kontaktperson og blive introduceret til de beboere og medarbejdere, som du beriger med en køretur.
Er du interesseret og har lyst til at vide mere, kontakte os endelig.
Egebjerg er en kommunal plejebolig i Gentofte Kommune. På Egebjerg bor mennesker, som er psykisk sårbare og / eller har en demenslidelse.Vi har et værdigrundlag, som udmøntes i handling.
Ledetrådene er åben dialog, næstekærlighed og mangfoldighed.
Vi glæder os til at høre fra dig.
På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.
Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.