Kunne du tænke dig at gøre en forskel for mennesker med psykisk sårbarhed inden på livet? Som en del af et besøgsvenstilbud i SIND kan du hjælpe en person ud af ensomheden.
I mødes cirka hver 14. dag i 1-2 timer, og I bestemmer selv, hvad I har lyst til at lave sammen.
Det kan være, at I mødes til en kop kaffe og taler om hverdagens små op- og nedture, spiller spil, går på opdagelse i natur- eller kulturlivet, eller måske noget helt fjerde.
Dine opgaver som en del af et besøgsvenstilbud er:
Hvem er du?
Du er åben og nysgerrig og har en interesse i at lære andre mennesker at kende. Det er en fordel at være god til forskellige typer af mennesker, ligesom du skal have et lyttende øre og en sans for dialog med andre. Måske du selv har erfaring med psykisk sårbarhed? Måske synes du blot, det at lære andre mennesker at kende giver energi og glæde.
Du skal ikke tage ansvar for den andens beslutninger i livet eller hjælpe med praktiske ting. Du skal i stedet være motiveret af at gøre en kæmpe forskel for et menneske, som lever isoleret eller i ensomhed.
Hvad kan vi tilbyde?
Du får løbende sparring med din besøgsvens-koordinator om, hvordan du oplever relationen til din borger. Samtidig bliver du en del af et større fællesskab af frivillige i SIND Frederiksberg/København. Du får mulighed for at deltage i SINDs kurser for frivillige og udvikle og vedligeholde dine kompetencer.
På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.
Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.