SIND Ungdom søger seje frivillige i alderen 18-35 år, som vil være med til at genopstarte vores skønne klubfællesskab i Lyngby!

I klubfællesskabet er alle unge i alderen 16-35 år velkomne, uanset hvilke sårbarheder, vilkår eller udfordringer, de har med sig. Vi arbejder ud fra ung-til-ung metoden, hvor frivillige og unge mødes ligeværdigt i et trygt og rummeligt fællesskab. I klubben er der plads til både dybe samtaler, grin og hygge, og så der er plads til at være præcis den, man er! Det er det sociale, der er i fokus. Som del af det nye frivilligteam får du mulighed for at sætte dit præg og være med til at beslutte, hvordan klubben skal køre. Målet er, at klubben fra oktober kan holde åbent én gang om ugen fra ca. 16-21 :) Bor du udenfor Lyngby betaler klubben din offentlige transport til/fra klubaftenerne.

 

Hvad får du?
Som frivillig i SIND Ungdom Lyngby-Taarbæk får du først og fremmest mulighed for at gøre en forskel for unge med psykisk sårbarhed. Du får samtidig gode oplevelser sammen med andre unge - med og uden psykisk sårbarheder - og et skønt fællesskab at være en del af! Derudover får du:

  • Erfaring med at arbejde med psykisk sårbarhed.
  • Erfaring med at arbejde med unge mennesker i en landsdækkende NGO.
  • Erfaringer og kompetencer indenfor projektledelse og -drift, planlægning og events.
  • Uddannelse i SIND Ungdoms metoder og inddragelse af de unge som aktive medskabere af fællesskabet.
  • Mulighed for at deltage på nationale events såsom sommercamp og frivilligweekender.

Ved interesse er det også muligt at få erfaring indenfor bl.a. frivilligkoordinering, økonomi, fundraising, SoMe-kommunikation og bestyrelsesarbejde.

 

Hvad kræver det at være frivillig?
Din rolle bliver at skabe et trygt fællesskab for de psykisk sårbare unge, der kommer i klubben. Som frivillig sætter man rammen for gode aftener omkring fx madlavning, fællesspisning, sjov, alvor, brætspil og alt der imellem. Man sætter også rammen for at arrangere ture ud af klubben, som fx biografture, restaurantbesøg eller gåture.

Udover dét, er din fineste opgave at være med til at bryde tavshed og tabu om psykisk sårbarhed. Du skal turde sætte ord på de svære ting i livet, og du skal have overskud til at lytte og være til stede i det fællesskab, I skaber sammen.

Som frivillig skal du:

  • Være 18-35 år
  • Tage 1-2 vagter i klubben om måneden (16.00-21.00)
  • Deltage i et frivilligmøde hver anden måned
  • Engagere dig i mindst 6 mdr., så du når at få noget ud af din tid som frivillig 

 

Send din ansøgning via “kontakt organisationen”. Vi glæder os meget til at høre fra dig!




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Bestyrelse, udvikling og strategi, Børn og unge, Ledelse af aktiviteter
  • Arbejdsområde: Børn og unge, Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: SIND Ungdom

Info om organisationen:

SIND Ungdom
  • Opdateret den: 13.08.23
  • Udløb: 02.11.23
Andre jobs fra organisationen: