Kunne du tænke dig at give en international elev indblik i livet i Danmark? Så bliv kontaktfamilie for en AFS-elev på Bornholms Højskole.
AFS Interkultur får et hold elever til Bornholms Højskole fra august, blandt andet
De unge skal være ganske almindelige højskoleelever på Bornholms Højskole men vi vil jo også gerne give dem mulighed for at opleve livet udenfor højskolen. Derfor søger vi gode kontaktfamilier.
At være kontaktfamilie for en AFS-højskoleelev er en rigtig god anledning til at få nærmere kendskab til en anden kultur og et andet land. Samtidig vil kontaktfamilien få besøg af et menneske, som skal indgå som en del af familien og dermed få familien til at se sig selv og sine omgivelser med friske øjne.
Det er en ret fleksibel opgave at være kontaktfamilie for en højskoleelev. Den unge bor på højskolen og bliver i mange tilfælde opslugt af højskolelivet. Men mange synes også, at det er spændende og hyggeligt at have en dansk kontaktfamilie og dermed få indblik i livet uden for højskolen.
Hvor tit og hvordan man er sammen, er noget man selv aftaler med den unge, men man skal være forberedt på at tilbringe tid sammen med den unge ca. en gang om måneden.
Læs mere om de unge og om hvordan du bliver kontaktfamilie på www.afs.dk/kf
AFS er en international non-profit NGO med over 60 års erfaring indenfor udvekslingsprogrammer. Vi er frivilligbaseret med lokalforeninger over hele landet.
På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.
Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.