Vær med til at skabe et positivt ungefællesskab

Ungdommens Røde Kors laver aktiviteter for anbragte børn og unge over hele landet - bl.a. flere steder i København. Aktiviteterne fungerer som et fristed for de unge, der er tilknyttet et børne- og ungehjem. Det er unge, der har mange oplevelser med i bagagen, og som ofte ikke har haft adgang til positive ungefællesskaber. Som frivillig i Ungdommens Røde Kors giver du psykisk sårbare unge et helt særligt frirum og fællesskab, hvor de kan få lov til at være, præcis som de er! 

I København har vi både madklubber, oplevelsesklubber, hyggeklubber og kreaklubber på flere børne- og ungehjem, hvor de anbragte børn og unge bor. Hver uge kommer frivilliggruppen og laver sjove aktiviteter med de unge enten på eller uden for stedet. De laver fx kreaværksted, spilaftener, lækker aftensmad, spiller fodbold, gamer, tager i biografen, ud at køre gokart, i Tivoli og meget meget andet - kun fantasien sætter grænser! I samarbejde med de unge kan du være med til at planlægge hvilke aktiviteter, der kunne være sjove at samles omkring. 

Aktiviteterne ligger som oftest en hverdagsaften fra ca. kl. 17-20 eller om søndagen kl. ca. 13-16.

Som frivillig forventes du at deltage i 2 aktiviteter om måneden, at have lyst til at indgå aktivt i frivilliggruppen og at være med til at planlægge fede aktiviteter for unge på anbringelsesområdet. 

Vi finder i fællesskab ud af, hvilken frivilligaktivitet der tiltaler dig mest, og hvilket tidsrum der passer dig bedst. Vi har mange aktiviteter - både for yngre børn og for teenagere på børne- og ungehjem. Der er derfor rig mulighed for at finde et godt match til netop dig! 

Vi søger dig der  

  • Har lyst og overskud til at lave hyggelige og sjove aktiviteter med og for psykisk sårbare unge
  • Er mellem 20 og 30 år
  • Har lyst til at engagere til i frivilligfællesskabet i min. 6 måneder
  • Kan være frivillig 2 gange om måneden samt deltage i frivilligmøder med resten af frivilliggruppen ca. hver 4 uge (tidspunkterne på møderne bliver meldt ud i god tid)

Hvad kan du forvente?

  • Du bliver grundigt klædt på til at blive frivillig
  • Du bliver en del af et seriøst og vigtigt projekt, som gør en kæmpe forskel for unge i udsatte positioner
  • Du får indflydelse og medansvar og kan være med til at sætte dit præg på aktiviteterne
  • Du får frivilligerfaring og bliver en del af et fantastisk fællesskab i Danmarks største humanitære ungdomsorganisation

Din indsats er afgørende

Målgruppen på både børne- og ungehjem er børn og unge, der typisk har mødt store udfordringer i løbet af deres barndom og ungdom, og derfor er blevet anbragt uden for hjemmet. Mange af de voksne der har været omkring dem er professionelle relationer fra institutioner eller det kommunale system. Som frivillig kan du derfor være med til at skabe et frirum for de unge, som er baseret på frivillige kræfter og ung-til-ung relationer, hvor udgangspunktet er samværet og de gode stunder. Aktiviteterne er helt unikke, og frivilliggrupperne gør en KÆMPE forskel.

Hvis du har lyst til at være med, så send en kort beskrivelse via. kontaktformularen "Kontakt Organisationen", hvor du fortæller lidt om dig selv og din motivation for at blive frivillig. Vi svarer løbende og holder frivilligsamtaler umiddelbart herefter. 

Vi glæder os rigtig meget til at høre fra dig!




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Børn og unge, Café og værested, Ledelse af aktiviteter
  • Arbejdsområde: Børn og unge, Humanitært arbejde, Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: Ungdommens Røde Kors

Info om organisationen:

Ungdommens Røde Kors
Ungdommens Røde Kors er Danmarks største humanitære ungdomsorganisation. Vi er e...
Ungdommens Røde Kors er Danmarks største humanitære ungdomsorganisation. Vi er en frivillig, social organisation, der laver indsatser for og med børn og unge i hele Danmark og ude i verden.I Ungdommens Røde Kors er vi flere end 10.000 børn og unge, der brænder for at gøre noget ved de sociale udfordringer, der findes for børn og unge i samfundet. For at være frivillig i Ungdommens Røde Kors skal du have en ren børneattest, og du kan også blive medlem ligesom mange andre frivillige for kun 150 kr. om året. Vi kontakter dig om børneattesten senere i foløbet. Du kan blive medlem via urk.dk/bliv-medlem
Læs mere

  • Opdateret den: 17.03.25
  • Udløb: 31.07.25
Andre jobs fra organisationen: