I Gladsaxe har vi i flere år haft en velfungerende cykeltræning, hvor humøret er højt og motivationen i top. Netop nu søger vi flere frivillige.
Som frivillig cykeltræner vil du få gode oplevelser, frisk luft og motion og ikke mindst gode grin. Som en del af et team vil du sammen med andre frivillige stå for at lære deltagerne at cykle og undervise dem i balance, færdselsregler m.m.
Som frivillig får du meget igen:
Som cykeltræner skal du kunne cykle selv og have lyst til at hjælpe andre med at lære at cykle. Du skal have en god portion tålmodighed og have lyst til at formidle. Du kommer bl.a. til at undervise i balance, manøvrefærdighed, cykling i trafik og færdselsregler.
Vi cykeltræner om søndagen kl. 10-11. Vi laver en mødeplan, så det er fint, hvis du har mulighed for at komme 2-3 gange om måneden.
Derudover er vi stolte af at byde dig velkommen i et stærkt Røde Kors fællesskab både lokalt og nationalt.
På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.
Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.