Smil

Bliv frivillig i Blå Kors Genbrug
Vi tilbyder et fællesskab, hvor vi er sammen om at hjælpe udsatte børn, unge og voksne i Danmark.
Vi har fokus på at skabe en spændende butik, men også altid med tid til snak og hygge.

Som frivillig i Blå Kors Genbrug møder du nye mennesker og bruger dine kompetencer til at gøre en forskel for udsatte børn og deres familier i Danmark. 

Typiske opgaver i en genbrugsbutik:

  • Dekoration og udstilling og prismærkning
  • Sortering og reparation af tøj og/eller møbler
  • Elektronik og IT
  • Bøger og litteratur
  • Netsalg – SoMe (Facebook og Instagram)
  • Lagerstyring
  • Afhentning af møbler og andet praktisk arbejde
  • Håndværksarbejde
  • Regnskab

  Som frivillig i Blå Kors Genbrug kan du rent praktisk forvente:

  • Du kommer til at arbejde minimum fire timer om ugen.
  • Du vil blive tilknyttet et fast team med de samme kolleger og et bestemt tidspunkt på ugen.
  • Arbejdstiden er placeret enten om formiddagen eller om eftermiddagen. 

Hvem hjælper du?  

Overskuddet fra butikkerne går til at hjælpe udsatte mennesker i Danmark.

Blå Kors Genbrug har tre hovedformål:

  • Vi bidrager med vores økonomiske overskud til Blå Kors Danmarks hjælpearbejde for børn af misbrugere, unge fra hjem med misbrug samt hjemløse og andre udsatte voksne i Danmark. 
  • Vi ønsker at synliggøre Blå Kors sociale arbejde. Vi er repræsenteret i byer i hele landet.
  • Vi er et alkoholfrit, socialt arbejdsfællesskab med plads til alle, der har lyst til at være frivillig hos os.

Hvad kræver frivilligjobbet af dig?

Det eneste krav er, at du har lyst til at bruge dine evner og sætter pris på andre menneskers selskab. Vi prioriterer nemlig, at folk udfører opgaver, som de kan lide. Samvær og en hyggelig omgangstone er også en del af vores hverdag.

 Blå Kors Genbrug er en åben og mangfoldig arbejdsplads, der gør en dyd ud af at inddrage mennesker, som ikke passer ind på det almindelige arbejdsmarked. Også her spiller de frivillige en stor rolle som støtte i hverdagen.

Som frivillig får du derfor et stort ansvar og værdifuld erfaring, som du kan tage med dig videre i livet.  

Hvor og hvornår skal du hjælpe?  

Butikkerne har typisk åbent fra kl. 10 -17 i hverdage og 10-14 om lørdagen.

Vi har 53 butikker fordelt i hele Danmark.




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Bestyrelse, udvikling og strategi, Bæredygtighed og genbrug, Praktisk arbejde
  • Arbejdsområde: Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: Blå Kors Genbrug

Info om organisationen:

Blå Kors Genbrug
  • Opdateret den: 21.05.24
  • Udløb: 25.07.24