Børns Voksenvenner

Børns Voksenvenner hjælper familier, børn og unge der mangler en ekstra voksen i deres liv. Vil du være en del af holdet? 

Børns Voksenvenners skaber venskaber mellem familier, børn og unge og frivillige voksne. Som organisation kæmper vi for at forebygge ensomhed, ved at give børn med begrænset netværk den ekstra voksenkontakt de ønsker - og dette kan du blive en del af. 

 

Lige nu mangler vi aktivitets frivillige som har lyst til at hjælpe med følgende: 

  • Planlægge og gennemføre større eller mindre aktiviteter for alle venskaber i Hovedstaden  
  • Planlægge og gennemføre aktiviteter som hjælper med at udbrede budskabet om Børns Voksenvenners tilbud i Hovedstaden 
  • Planlægge og gennemføre arrangementer og foredrag for de frivillige voksne som er i venskab, men hvor de mødes uden deres venskabsbørn og kan få et netværk med andre frivillige voksne i samme rolle.   
  • Lave opsøgende arbejde ift. samarbejdspartnere/sponsorer til arrangementer  

 

Som aktivitetsfrivillig får du: 

 

  • Mulighed for at få stort ansvar og erfaring med at planlægge og gennemføre. aktiviteter - Selvfølgelig i samarbejde med den ansatte regionskonsulent.  
  • Mulighed for at afprøve egne ideer til events praksis. 
  • Stor fleksibilitet i det at arbejdet kan udføres hjemmefra, der hvor det passer dig, eller på vores hyggelige kontor i København NV efter aftale. Du bestemmer helt selv hvor mange aktiviteter du har lyst til at stå for. 
  • God erhvervserfaring (hvis du ikke allerede har det) med planlægning og koordinering som du kan få glæde af fremadrettet og skrive på dit CV. 
  • Få netværk med andre frivillige hos Børns Voksenvenner. 

 

 

Du bestemmer selv hvor mange timer du vil lægge i dit frivillige arbejde, og dermed også hvor mange aktiviteter du vil være med til at planlægge - Vi har fuld forståelse for at der kan være perioder hvor du har mulighed for at lægge flere timer end andre – Vi aftaler i samarbejde hvad der passer godt ind i dit liv.   

Lyder én eller flere af ovennævnte punkter som noget for dig?  
 

Så skriv et par linjer om dig selv her, så vil vores regionskonsulent Maja kontakte til dig, så I sammen kan blive klogere på, om du har lyst til at være med på vores hold af frivillige. 

Du kan læse mere om Børns Voksenvenner på hjemmesiden: Voksenven.dk 

Brænder du for at gøre små smil større? Så bliv en del af Børns Voksenvenner. 

Vi glæder os til at høre fra dig.  

 

 

De bedste hilsner  

Børns Voksenvenner Hovedstaden 

 

Mød Emil som er frivillig hos Børns Voksenvenner Klik her




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Info om organisationen:

Børns Voksenvenner
I Børns Voksenvenner er vores vision, mål og daglige drivkraft at gøre en positi...
I Børns Voksenvenner er vores vision, mål og daglige drivkraft at gøre en positiv langvarig forskel for børn og unge med spinkle eller svære familieforhold. Siden 1990 har vi skabt venskaber mellem børn og frivillige voksne med de rette kompetencer samt tid og lyst til at gøre en forskel. Vores høje faglighed og etiske retningslinjer er med til at sikre rammerne for udviklende og stærke venskaber. Et venskab gennem Børns Voksenvenner giver børn mere tryghed, øget selvværd og dermed mod på nye udfordringer.
Læs mere

  • Opdateret den: 11.06.24
  • Udløb: 01.08.24
Andre jobs fra organisationen: