I Røde Kors Odenses Besøgstjeneste er der meget at se til – vi har over 70 aktive besøgsvenner, og der er brug for flere, da vi har borgere på venteliste.
Lige nu er vi 3 besøgsledere i Besøgstjenesten, som matcher besøgsvenner med borgere, der ønsker besøg. Vi vil rigtigt gerne tilgodese så mange borgere, som muligt, og vi vil derfor gerne være 1 - 2 flere besøgsledere, så vi bedre kan imødekomme de mange ønsker om en besøgsven i Odense.
Som besøgsleder:
Som besøgsleder er det især vigtigt, at du har gode samarbejdsevner og en høj grad af empati for dine medmennesker. Du er også tydelig i din kommunikation, tålmodig og god til at lytte.
Som besøgsleder kan du frit tilrette løsning af opgaverne og i høj grad fra eget hjem. Du står ikke alene, for du vil indgå i et team, hvor der gives sparring, støttes op om hinanden og hvor der også er plads til hygge og godt humør. Du må påregne at bruge gennemsnitligt ca. 4 timer om ugen.
Er du interesseret i at vide mere, så ansøg her, så vil vores aktivitetsleder Heinz Lorenzen kontakte dig.
På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.
Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.