Vil du være med til at gøre en forskel for børn, der er i en svær livssituation?

Hos Selvhjælp Ringkøbing-Skjern tilbyder vi trivselsgruppeforløb for børn, der fx:

  • er pårørende til en søskende med psykiske- eller kognitive udfordringer
  • har en en forældre med en kronisk eller alvorlig fysisk sygdom
  • har forældre, der er gået fra hinanden
  • har lavt selvværd

Det gør vi fordi, vi tror på, og kan se, hvordan det gør en forskel, når man kan spejle sig i ligesindede og lande i et fællesskab, hvor man kan dele det sårbare.

 

Som frivillig gruppeleder i en trivselsgruppe er du med til at skabe et trygt rum for børnene. Du vil derfor blive klædt grundigt på til opgaven, så du også selv føler dig tryg og godt tilpas. Trivselsgrupper er ikke et behandlingstilbud, men her er selvfølgelig tavshedspligt for både børn og frivillige.

Et trivselsgruppeforløb varer 10 uger, hvor deltagerne og de to frivillige mødes på en lokal skole, én eftermiddag om ugen i 1,5 time.

For at blive frivillig gruppeleder er det vigtigt, at du:

  • kan lytte helt uden fordomme
  • kan lægge dig selv lidt på hylden og holde fokus på deltagerne
  • kan rumme børns følelser 
  • er stabil

Er der noget, du er usikker på, står vi selvfølgelig klar til at sparre og støtte dig i dit frivillige arbejde

 

Send os en ansøgning via. kontaktformularen "Kontakt Organisationen" eller ring herind, hvis der er noget, du er i tvivl om. Så vil vi højst sandsynligt invitere dig ind til en samtale, hvor vi kan finde ud af, om vi er et godt match.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Selvhjælp Ringkøbing-Skjern

 




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Børn og unge, Rådgivning og selvhjælp
  • Arbejdsområde: Børn og unge, Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: FrivilligVest

Info om organisationen:

FrivilligVest
FrivilligVest er Selvhjælps- & Frivilligcenter i Ringkøbing-Skjern Kommune.Vi koord...
FrivilligVest er Selvhjælps- & Frivilligcenter i Ringkøbing-Skjern Kommune.Vi koordinerer trivsels- og selvhjælpsgrupper, vi servicerer foreninger, og vi skaber netværk mellem foreninger, ildsjæle, institutioner og andre gode relationer.
Læs mere

  • Opdateret den: 26.02.24
  • Udløb: 28.06.24