I Red Barnet Esbjerg driver et engagereret hold af frivillige en række aktiviteter for lokale børn. Som fundraiserfrivillig vil du sammen med fundraiserlederen rejse penge til Red Barnets aktiviteter i Esbjerg, og med bare 2-3 timers arbejde om ugen er du med til at gøre en mærkbar forskel for børn nær dig.

Vi tilbyder dig:

  • Faglig sparring, løbende kurser og deltagelse i faglige fora for frivillige fundraisere i hele landet
  • Netværk ud til erhvervslivet
  • Guldkorn til dit CV i form af praktisk erfaring
  • Mulighed for at bruge dine kompetencer til at skrive ansøgninger til relevante fonde, virksomheder og andre potentielle donorer
  • En plads i et stærkt frivilligt fællesskab både i lokalforeningen og på landsplan, hvor vi i alt er ca. 2.000 engagerede frivillige
  • Et spændende og meningsfyldt frivilligjob, hvor du er med til at gøre en konkret forskel for børn lokalt

Vi forventer, at du:

  • Er stærk på skrift, og kan formulere vores budskaber på tekst til fonde
  • Arbejder struktureret og overholder deadlines
  • Kan samarbejde med bestyrelsen og resten af lokalforeningen


Red Barnet
Esbjerg er en aktiv lokalforening, som driver sociale aktiviteter for lokale børn i udsatte positioner. Lokalforeningen er en del af Red Barnet, som arbejder for børns rettigheder i mere end 120 lande verden over.
Som frivillig fundraiser er du en vigtig brik i arbejdet for børns trivsel.

Er du interesseret?

Send os din ansøgning og eventuelle spørgsmål til stillingen via knappen ”Kontakt organisation” her på siden.

Vi glæder os til at høre fra dig!

I stærke fællesskaber gør vi børn stærkere




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Arbejdsplads(er): Esbjerg
  • Opgavetype: Bestyrelse, udvikling og strategi, Børn og unge, Økonomi og fundraising
  • Arbejdsområde: Børn og unge, Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: Red Barnet

Info om organisationen:

Red Barnet
  • Opdateret den: 01.09.24
  • Udløb: 31.12.24
Andre jobs fra organisationen: