Dansk Folkehjælp

Dansk Folkehjælp har været aktive med samaritter siden stiftelsen i 1907 og har derfor længere erfaring inden for samariterfaget end nogen anden dansk NGO.
For at blive samarit skal du være ansvarsbevidst og have lyst til, at få ekspertise inden for førstehjælpsområdet. Det kræver også en vis fysisk stabilitet, da det kan være fysisk krævende i flere tilfælde.

I Dansk Folkehjælps Køge Afdeling skal vi bruge dig som vil være med til at gøre en forskel. 
Afdelingen blev oprettet i 1935 og har været aktiv alle år, med julehjælps indsamling og samariterarbejde. 
Vi har mange forskellige vagter som hører under: Capelli sport Stadion førstehjælps personale og bårehold, koncertvagter som kan befinde sig på helle sjæland og ø'er 
DCU cykelløb, DBU dommers løbsprøve, skole OL, sportsevent. og meget mere.

For at blive samarit skal du gennem 3 stadier:

  1. Minimum et 7 timers førstehjælpskursus
  2. Aspirant vagter sammen med erfarne samaritter
  3. 44 timers samaritter uddannelse

Alle 3 udbydes gennem Dansk Folkehjælp og i samarbejde med Køge afdelingen.
Førstehjælpskurset kan også tages andet steds. Vi forventer, at der kan gå 5-10 måneder før du er uddannet samarit, alt efter eget engagement og hvornår uddannelserne finder sted.

Vi kan tilbyde dig:

  • En uddannelse som samarit
  • At blive en del af et lokalt og nationalt fællesskab for samaritter
  • At blive en del af en af Danmarks ældste NGO’er
  • Unikke oplevelser du ikke finder andre steder
  • At støtte en god sag gennem dit virke som samarit

Når du kontakter os gennem ”kontakt organisation” vil du blive kontaktet af vores vagtfordeler i Køge, som vil være din første kontakt fra Dansk Folkehjælp og som hjælper dig videre i forløbet.




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Sundhed og førstehjælp
  • Arbejdsområde: Sundhed og sygdom
  • Længere forløb
  • Organisation: Dansk Folkehjælp

Info om organisationen:

Dansk Folkehjælp
  • Opdateret den: 29.11.24
  • Udløb: 09.12.24
Andre jobs fra organisationen: