Vores dejlige børn fra familieklubben mangler et tilbud når de vokser ud af den efter de er fyldt 12 år. Det betyder at vi har brug for dig som klubleder for vores ungeklub. Vi tænker at den i organisering ligner vores nuværende børneklub meget - det vil sige at vi vil afvikle 8-10 aktiviteter i løbet af et kalenderår - for målgruppen 13 til 17 årige.

Vi har allerede fem skønne og skarpe unge frivillige til klubben, og du er også frontløber på at supplere teamet yderligere når vi skal have nye ombord.

Du skal løbende motivere og inspirere de frivillige, og sørge for i samarbejde med dem at lave et årsprogram der afspejler de unge menneskers interesser, og sørge for det nødvendige antal planlægningsmøder for at aktiviteterne afvikles til fornøjelse for både de unge mennesker og de frivillige. 

Vi forventer at dit tidsforbrug vil være mellem 5 og 10 timer om måneden i starten, og derefter mindre.

Du har en engageret forperson som fast støtte, og vores lokalforening tæller også en struktureret sekretær og en bogholder der kan regne den ud, så du har et stærkt bagland at læne dig op af.

Har du arbejdet med unge? Eller har du selv haft nogen derhjemme? Har du lyst til at gøre en meget stor forskel i andres liv? Kan du se dig selv i det vi har beskrevet at vi savner?

Så send os et par linjer via. kontaktformularen "Kontakt Organisationen" så vi kan få aftalt at mødes og fortælle hinanden meget mere om hinanden.

Vi glæder os til at høre fra dig!




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Arbejdsplads(er): Middelfart
  • Opgavetype: Børn og unge
  • Arbejdsområde: Børn og unge
  • Længere forløb
  • Organisation: Red Barnet

Info om organisationen:

Red Barnet
  • Opdateret den: 26.01.24
  • Udløb: 30.05.24
Andre jobs fra organisationen: