VI SØGER TO FRIVILLIGE, SOM KAN HJÆLPE TIL MED AT FORBEREDE MAD TIL JULEAFTEN. VI HAR BRUG FOR HJÆLP I LØBET AF DAGEN DEN 24. DECEMBER, OG INDTIL MENUEN ER SERVERET.

Forberedelserne vil foregå fysisk i Rådhuskantinen, hvorefter maden skal flyttes til Skallen, Møllergaden 99, hvor juleaften vil blive afholdt. 

Opgaven: 

  • I løbet af december vil der blive arrangeret et møde, hvor I vil blive sat ind i menuen, køkkenet og arbejdsopgaverne. 
  • Der vil være en kok, som forbereder det meste af maden dagen forinden. Du/I behøver derfor ikke at være uddannet kokke, men køkkenerfaring er et krav. Opgaven vil bestå i, at lave det sidste færdigt og få transporteret maden fra Svendborg Rådhus til Skallen (Møllergade 99). Derfra skal maden serveres varm til ca. 100 gæster og frivillige ialt. I vil blive sat godt ind i opgaven forinden. 
  • Du/I er meget velkomne til at blive til juleaften efterfølgende.

 

Lidt om Jul i Skallen:
Frivilligcenter og Selvhjælp Svendborg inviterer igen i år til vores traditionsrige juleaften d. 24. december i Skallen i Svendborg. Arrangementet er for børnefamilier og folk i Svendborg med et lille netværk, intet netværk eller en lyst til at holde jul sammen med andre. 

Vi arrangerer en juleaften, med julemad, ris a la mande, juleknas, juletræ og julegaver til børnenene. Vi vil forsøge at lave ægte julestemning og det hele foregår i Skallen, Møllergade 99

Er du interesseret? Skriv endelig til os via. kontaktformularen "Kontakt Organisationen".  Der vil blive afholdt samtaler i løbet af uge 50. 




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Arbejdsområde: Socialt arbejde og udsatte
  • Tidsbegrænset 24.12.23 - 24.12.23
  • Organisation: Frivilligcenter og Selvhjælp Svendborg

Info om organisationen:

Frivilligcenter og Selvhjælp Svendborg
  • Opdateret den: 04.12.23
  • Udløb: 03.03.24