I Alternativet Københavns bestyrelse har vi utrolig mange gode idéer til events vi gerne vil lave på gaden, i partilokalerne, på rådhuset, alle vegne i sammenspil med vores frivillige, samarbejdspartnere og civilsamfundet.

Alternativets DNA bygger i høj grad på, at vi skaber en dialog mellem politikerne og borgerne gennem arrangementer og events. Vi tror på, at civilsamfundet er en stor faktor i at skabe vejen til det bæredygtige samfund og vi tror på, at vi bedst når til det bæredygtige samfund ved at få vores politik ud og leve så mange steder som muligt.

Derfor søger vi nu en eller flere, der har mod på og lyst til at få Alternativets politik ud og leve i København. Der vil være frihed til selv at idéudvikle på nye events og arrangere de idéer, vi allerede har udarbejdet. Alle events skal selvfølgelig være i tråd med Alternativets politik, værdier og debatdogmer. 

Så har du mod på at give dig i kast med at koordinere events for vores lokalafdeling, så kontakt os endelig via. kontaktformularen "Kontakt Organisationen".

Jobbet er frivilligt.




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

Info om organisationen:

Alternativet København
  • Opdateret den: 12.01.24
  • Udløb: 05.03.24