WeTalk er et samtalekoncept til unge og voksne med flygtninge- og migrantbaggrund, der oplever mentale udfordringer og mistrivsel i hverdagen. I Røde Kors og Ungdommens Røde Kors oplever vi, at mange mennesker med flygtninge- og migrantbaggrund præges af midlertidighed, uvished om deres fremtid, tiltagende inddragelse af opholdstilladelser, og at nogle falder udenfor de eksisterende fællesskaber, der ofte handler om beskæftigelsesrettede aktiviteter eller opbyggelse af kompetencer. Mange mennesker med flygtningebaggrund lever også med et stort savn af det liv og de pårørende, de efterlod, men som stadig tager meget af deres mentale energi.
Formålet med WeTalk er at skabe et rum til samtale om de vigtige mentale temaer, der ofte kan være udfordrende at håndtere såsom stress, uvished, bekymringer, sorg og afsavn af familie, venner og livsomstændigheder. I WeTalk gennemgår man som gruppe redskaber og samtaler, som støtter deltagerne i at hjælpe hinanden til forståelse af deres situation og til at afprøve handlemuligheder.
Vi søger frivillige, som kan afvikle WeTalk forløb for beboere på asylcentrene Sjælsmark og Avnstrup, Udlændingecenter Ellebæk samt for Ukrainske flygtninge i Ballerup. Som frivillige skal du have mod og lyst til at facilitere et trygt og tillidsfuldt samtalerum, hvor deltagerne får mulighed for at normalisere svære følelser og skabe et nyt fællesskab med andre.
Som frivillig i WeTalk bliver du uddannet i metodens temaer og i at facilitere samtaler for en sårbar målgruppe. Du bliver også klædt på til rollen som frivillig facilitator og får kendskab til det specifikke asylcentret og målgruppen.
Et WeTalk forløb består af 6 sessioner à 2 timers varighed, hvor deltagerne arbejder med emner som problem- og stresshåndtering, konfliktforståelse og betydningen af sociale relationer.
I WeTalk er I 3 frivillige, der sammen planlægger og faciliterer sessionerne. Undervejs i forløbet får I sparring fra medarbejdere og modtager supervision fra Røde Kors' psykologer, så vi sikrer, at I som frivillige trives. Forløbet er et samarbejde mellem Røde Kors og Ungdommens Røde Kors.
Ønsker til frivilliges faglige og personlige kompetencer:
Vi forventer, at man som frivillig:
Er du interesseret og vil du høre mere? Så kontakt os endelig via. knappen "Kontakt Organisationen" og send os et par linjer om dig selv og din umiddelbare motivation for at være frivillig i WeTalk. Så kontakter vi dig for en samtale.
På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.
Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.