Ramte af længerevarende hjernerystelser har ofte svært ved at finde frem til relevant viden, da sundhedssystemet endnu ikke har meget at tilbyde. Men der findes efterhånden forskning og kliniske erfaringer, som kan hjælpe ramte på vej til relevant behandling og til at passe bedre på sig selv. Det giver ro at få indblik i, hvorfor man eksempelvis er så træt eller ikke kan læse i en bog i mere end fem minutter. Sidst men ikke mindst får ramte også følelsen af ikke at være alene, når de møder andre ramte, der står med samme problemstillinger som de selv.

Vi søger lige nu frivillige, som kan hjælpe med opstart af vores nye aftenskole Pas På Hovedet, i Aarhus. Du kan spille ind med dine idéer til aftenskolens fremtid, være med til at udvikle informationsmateriale om aftenskolens aktiviteter, hjælpe til med at arrangere foredrag, webinarer, debatarrangementer eller andre aktiviteter, som ramte kan drage nytte af, og meget mere. Vi holder normalt møde i Aarhus Frivilligcenter og via en online platorm for dem, som har lang transport.

Aftenskolen Pas På Hovedet er en folkeoplysende forening, hvis formål det er at forebygge længerevarende hjernerystelse gennem kurser, foredrag og debatarrangementer.
Vi bestræber os på at udbyde kurser for ramte af hjernerystelse til en god kvalitet og en god pris. Vi arbejder non-profit, og et eventuelt overskud investeres ubeskåret i at realisere vores formål.

Dine opgaver: 

  • Hjælp med planlægning og evt. afvikling af foredrag og undervisning. 
  • Administrativt arbejde og bestyrelsesarbejde. 
  • Anden formidling af materialer og informationsvirksomhed. 

Hvis du har lyst til at hjælpe til, er du meget velkommen! Skriv lidt om:

  • Hvad du gerne vil hjælpe med.
  • Hvad dine kompetencer og erfaringer er.
  • Hvor meget tid og overskud du forventer at kunne byde ind med.
  • Eventuelle særlige hensyn/kriterier.

Lyder det som noget for dig? - Så send os dine kontaktinformationer via. knappen "Kontakt Organisationen" og vi vender hurtigt tilbage 🙂




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Bestyrelse, udvikling og strategi, Kommunikation og IT
  • Arbejdsområde: Kulturelt arbejde , Politisk arbejde, Sundhed og sygdom
  • Længere forløb
  • Organisation: Hjernerystelsesforeningen

Info om organisationen:

Hjernerystelsesforeningen
  • Opdateret den: 05.12.24
  • Udløb: 08.04.25
Andre jobs fra organisationen: