Genbrug butik

Vi har lige nu brug for flere hænder i vores hyggelige genbrugsbutik på Oddervej i Højbjerg.

Har du lyst til at gøre en indsats for Røde Kors og samtidig blive en del af et hyggeligt fællesskab, så er vi klar til at møde dig til en uforpligtende snak og give dig en rundvisning i butikken.

Måske du har lyst til at tage en fast vagt en formiddag eller en eftermiddag om ugen eller måske du vil være afløser – det tager vi en snak om.

Du får en god oplæring, så du kan føle dig godt klædt på til de opgaver, der er i butikken og du behøver derfor ikke butikserfaring for at blive frivillig.

Vi har mange glade kunder, vi elsker at give god kundeservice og at tilbyde varer af fin kvalitet. Vores arbejde er modtagelse og sortering af donationer, klargøring og prissætning og så naturligvis salg og kundekontakt i butikken.

Du vil aldrig være på vagt alene. Vi er altid 2 eller 3 frivillige på arbejde sammen og vi sikrer dermed både fællesskab og arbejdsglæde. Butikken har åben mandag til fredag kl. 10.00-17.00.

Lyder det som noget for dig og vil du gerne høre mere? Så kontakt os endelig via knappen ”Kontakt organisationen”, så vender vi hurtigt tilbage. Du er også meget velkommen til at henvende dig i butikken.

P.S. Er I to der gerne vil starte sammen, så finder vi også ud af det.

Vi glæder os til at høre fra dig.




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Bæredygtighed og genbrug
  • Arbejdsområde: Humanitært arbejde
  • Længere forløb
  • Organisation: Røde Kors

Info om organisationen:

Røde Kors
  • Opdateret den: 05.02.24
  • Udløb: 04.05.24
Andre jobs fra organisationen: