Selvhjælp Randers er en forening, der tilbyder selvhjælpsgrupper til mennesker, der står i en svær livssituation. Med midler fra Helsefonden, har vi udviklet et nyt koncept, som hedder "SelvhjælpsYoga".

SelvhjælpsYoga kombinerer redskaber fra den klassiske selvhjælpsmetode med kropslige øvelser, mindfulness og åndedrætsteknikker fra den klassiske Hathayoga. Målgruppen er mennesker, som har angst eller oplever symptomer på angst, og som ønsker at mødes med andre med samme udgangspunkt.

Som frivillig gruppeleder vil du få en grundig introduktion til SelvhjælpsYoga og få støtte og vejledning undervejs. Du vil være ansvarlig for at facilitere gruppen og sørge for, at alle deltagerne føler sig trygge og respekterede.

Du behøver ikke at have erfaring med yoga eller selvhjælp, men du skal have lyst til at lære og dele din viden og erfaring med andre.

 

Som frivillig Gruppeleder skal du: 

  • Kunne forpligte dig til et forløb på 10 sessioner af 2 timers varighed, fredage kl. 09:00-11:00, med start fredag d. 5/4-24 og følgende datoer: 
    • 12-apr
    • 19-apr
    • 26-apr
    • 03-maj
    • 17-maj
    • 24-maj
    • 31-maj
    • 07-jun
    • 14-jun
  • Kunne se dig selv lede en gruppe for voksne. Du bliver klædt godt på til opgaven, og får en udførlig manual du kan bruge under hele forløbet. 
  • Have lyst til at deltage i yogaundervisningen (ingen krav til tidligere erfaring, form, smidighed eller lign - alle kan være med)
  • Svare på et kort evalueringsskema før/efter forløbet da forløbet er en del af et større projekt. 

 

Som frivillig hos Selvhjælp Randers forventer vi:

  • At du kan være nærværende og god til at lytte
  • At du er venlig og imødekommende
  • At du kan snakke om svære tanker og følelser
  • At du kan sætte grænser, skabe ro og struktur
  • At du kan skabe tryghed og tillid
  • At du har lyst og overskud til at arbejde med børn og unge og voksne

 

Som frivillig hos Selvhjælp Randers tilbyder vi:

  • En meningsfuld og givende frivillig opgave
  • Mulighed for at lære nye færdigheder og udvikle dig personligt
  • Et introduktions/oplæringsforløb som vil ruste dig til opgaven (Igangsætterbevis, frivilligbevis, kursusbevis) 
  • Løbende kvalificering - kursus m.v.
  • Regelmæssig sparring og supervision
  • Et godt sted at opnå viden, faglighed og erfaring
  • En mulighed for at bruge kompetencer du ellers ikke bruger
  • Fællesskab med andre frivillige

Hvis du er interesseret i at blive frivillig gruppeleder for SelvhjælpsYoga, så send os en kort ansøgning, hvor du fortæller lidt om dig selv, din motivation og din baggrund. Send din ansøgning via ansøgningsknappen herunder.

Vi glæder os til at høre fra dig!




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

Info om organisationen:

Selvhjælp Randers
  • Opdateret den: 23.02.24
  • Udløb: 21.05.24
Andre jobs fra organisationen: