Frivilligcenter SR-Bistand og Røde Kors Hovedstaden har indgået et samarbejde for i fællesskab at sikre en helhedsorienteret hjælp til brugerne af Røde Kors Hovedstadens maduddeling på Nørrebro.  

Den udgående rådgivning vil tilbyde en sammenhængende indsats for mennesker i udsatte og sårbare livspositioner, som normalt ikke vil opsøge hjælp andre steder. Røde Kors tilbyder maduddeling på Nørrebro to gange om ugen på Nordre Fasanvej 218 (tirsdag kl. 15.30-17.30 og fredag kl. 13.30-15.30).  

I forbindelse med maduddelingen vil Frivilligcenter SR-Bistand tilbyde gratis rådgivning i form af social-juridisk rådgivning og/eller gælds- og økonomirådgivning 1-2 gange om måneden.    

Vi leder efter dig, der er ved at færdiggøre din bachelor – enten i jura, erhvervsjura, som socialrådgiver eller indenfor økonomi.  

Dine opgaver:
Du vil yde personlig juridisk, socialjuridisk eller økonomisk rådgivning til de mennesker, der besøger maduddelingen. Du vil få ansvaret for sagsbehandlingen fra start til slut.  
Rådgivningen vil både være personlig, samt telefonisk og skriftlig. Du vil indgå i teams sammen med andre rådgivere.  

Vi tilbyder dig:  
Muligheden for at bruge din faglighed på en meningsfuld måde. Det daglige arbejdssted er Nordre Fasanvej 218, 2200 København N, hos Røde Kors Maduddeling. Men du vil også blive tilknyttet Frivilligcenter SR-Bistands retshjælp på Tagensvej 70, 1. sal, 2200 København N.  


Hos Frivilligcenter SR-Bistand vil du også have mulighed for at yde rådgivning i vores daglige tilbud.  
Derudover har vi månedlige arrangementer og sociale og/eller faglige oplæg, hvor du vil kunne indgå i et større fællesskab med de tilknyttede jurister, socialrådgivere, økonomer og studerende.  

Lyder det som noget for dig, eller vil du høre mere? Så kontakt os endelig via. knappen "Kontakt Organisationen". 

Om Frivilligcenter SR-Bistand:  
Frivilligcenter SR-Bistand er en lille NGO beliggende på Nørrebro i København. Vi tilbyder gratis, landsdækkende social-juridisk rådgivning samt gælds- og økonomirådgivning til borgere, og derudover har vi et bisidderprojekt. Vi fungerer desuden som frivilligcenter for Nørrebro og Nordvest, hvor vi yder gratis hjælp til foreninger og gør det nemmere at være forening eller frivillig.




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

Info om organisationen:

Frivilligcenter SR-Bistand
Frivilligcenter SR-Bistand er en frivillig, uafhængig social forening, der yder gratis, p...
Frivilligcenter SR-Bistand er en frivillig, uafhængig social forening, der yder gratis, professionel rådgivning til både borgere og frivillige foreninger. Frivilligcenter SR-Bistands vision er at bidrage til et stærkt og mangfoldigt civilsamfund, hvor alle kan blive en del af lokale fællesskaber som aktive medborgere, og hvor alle får den hjælp, de behøver. Vores aktivteter består i rådgivning gennem vores gratis retshjælp og gældsrådgivning. Derudover yder vi gratis konsulentbistand til frivillige foreninger. 
Læs mere

  • Opdateret den: 23.02.24
  • Udløb: 22.05.24
Andre jobs fra organisationen: