Alle mennesker har ret til at være en del af et fællesskab, men 24% føler sig uden for. Som frivillig fællesskabsguide vil du være med til hjælpe mennesker, der står uden for fællesskaberne med at finde vej ind i det fællesskab, der giver mening for dem. Du kommer til at bygge bro mellem mennesker og frivillige fællesskaber eller sociale tilbud.

Du skal blive frivillig fællesskabsguide fordi:

  • Du holder af at arbejde med og skabe relationer til mennesker.
  • Du har lyst til at være opsøgende og række ud til foreningslivet for at finde det gode match mellem menneske og fællesskaber.
  • Du synes, det er spænende at etablere samarbejder med lokale foreninger.


Som fællesskabsguide kommer du til at holde samtaler med mennesker, der henvender sig for at finde hjælp, støtte eller et fællesskab. Opgaven består i at afklare deres behov og derefter sætte dem i forbindelse med en forening eller et socialt tilbud, der matcher det behov. Det kræver derfor, at du har lyst til at snakke med mange slags mennesker, at du er god til at lytte og sætte dig ind i deres situation, og at du kan skabe tillid i mødet med andre mennesker. Derudover skal du være frisk på at gribe telefonen og række ud til foreningslivet for at finde det tilbud eller fællesskab til det menneske, du sidder overfor. Vi forventer også, at du har en basal teknisk kunne - dvs at du er god til selv at finde relevante oplysninger om foreninger på google.    


Vi håber du har lyst til at afsætte én dag om ugen i tidsrummet 10-15 eller 17-19. 


Lyder det som noget for dig, eller vil du høre mere? Så ring til os eller kontakt os gennem formularen, “Kontakt Organisationen”.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Hvem er vi?
Frivilligcenter SR-Bistand er en forening beliggende på Nørrebro. Vi er frivilligcenter for Nørrebro, Bispebjerg og Nordvest, hvor vi yder gratis hjælp til foreninger, styrker samarbejdet mellem sociale aktører og gør det nemmere at være forening eller frivillig.

Vi tilbyder desuden gratis, landsdækkende social-juridisk rådgivning samt gælds- og økonomirådgivning til mennesker i svære livssituationer, og derudover har vi en bisidderordning.




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

Info om organisationen:

Frivilligcenter SR-Bistand
Frivilligcenter SR-Bistand er en frivillig, uafhængig social forening, der yder gratis, p...
Frivilligcenter SR-Bistand er en frivillig, uafhængig social forening, der yder gratis, professionel rådgivning til både borgere og frivillige foreninger. Frivilligcenter SR-Bistands vision er at bidrage til et stærkt og mangfoldigt civilsamfund, hvor alle kan blive en del af lokale fællesskaber som aktive medborgere, og hvor alle får den hjælp, de behøver. Vores aktivteter består i rådgivning gennem vores gratis retshjælp og gældsrådgivning. Derudover yder vi gratis konsulentbistand til frivillige foreninger. 
Læs mere

  • Opdateret den: 23.02.24
  • Udløb: 22.05.24
Andre jobs fra organisationen: