Lige nu søger vi nye frivillige kræfter til vores familieoplevelsesklub i Faaborg-Midtfyn. Familieoplevelsesklubberne er vores største frivillige sociale indsats i Danmark, hvor forældre og børn i alderen 5-12 år kan få nye venner og positive oplevelser. Som frivillig indgår du i et dedikeret team af frivillige, som sammen gør en forskel for lokale børn og familier. 

Vi tilbyder dig: 

  • Et meningsfuldt frivilligjob, som giver guldkorn til dit CV 
  • Løbende tilbud om kompetenceudvikling og relevante kurser  
  • At blive en del af et meningsfuldt fællesskab med et engageret frivilligteam og lokalforening 
  • En plads i verdens største uafhængige børnerettighedsorganisation  
  • Glæden ved at gøre en forskel for børn og familier i udsatte positioner 

 

Som leder forventer vi, at du: 

  • Vil være med til at lede familieoplevelsesklubben og motivere og lede de frivillige 
  • Har lyst til at gøre en forskel for lokale børn og familier i udsatte positioner 
  • Kan sikre et sjovt, trygt og inkluderende frivilligt fællesskab 
  • Møder børn og familier i øjenhøjde og har øje for inddragelse 
  • Er klar på at klare administrative opgaver i forbindelse med drift af klubben 
  • Deltager i faste planlægningsmøder en gang om måneden 
  • Er indstillet på at være frivillig i mindst 1 år 

 

Som frivillig forventer vi, at du: 

  • Er ansvarlig, empatisk og rummelig  
  • Har lyst til at gøre en forskel for børn og familier i udsatte positioner  
  • Vil deltage aktivt i planlægning og afvikling af ture og arrangementer  
  • Kan understøtte et trygt, sjovt og inkluderende fællesskab  
  • Vil deltage i mindst 50 % af aktiviteterne – altså mindst 5 gange om året, plus planlægningsmøder i frivilligteamet  

  

I familieoplevelsesklubberne mødes klubbens deltagere og de frivillige en gang om måneden til fælles oplevelser i lokalområdet. Klubben er et trygt og inkluderende fællesskab, som danner rammen om for eksempel skovture, fisketure, kreative aktiviteter og fejring af højtider som fastelavn og påske. Aktiviteterne afholdes ca. 8 gange om året, typisk en lørdag eller søndag og varer ca. 3-4 timer. 

I familieoplevelsesklubben planlægger vi at afholde sommerlejr i uge 28 på datoerne den 11-14 juli i naturskønne omgivelser ved Vadehavet. Lejren afholdes i spejlederhytte Degnetogten og aktiviteter laver i samarbejde med bl.a. Vadehavscenteret. 

Er du interesseret? 

Send os din ansøgning og eventuelle spørgsmål til stillingen via knappen ”Kontakt organisation” her på siden.  




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Arbejdsplads(er): Faaborg
  • Opgavetype: Børn og unge, Forår/sommer/efterårslejr, Ledelse af aktiviteter
  • Arbejdsområde: Børn og unge, Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: Red Barnet

Info om organisationen:

Red Barnet
  • Opdateret den: 01.03.24
  • Udløb: 30.04.24
Andre jobs fra organisationen: