Hver torsdag har vi gåklub for mænd i Røde Kors Hus Vest fra 13.00 til 16.00.

De mødes i huset kl 13.00, og så går de en tur i de smukke grønne omgivelser ved Hasle Bakker, som ligger lige ved siden af huset 😊

Lige nu er det en lille gruppe mænd, der er med i gåklubben. Vi vil rigtig gerne have, at mændene også får mulighed for at lave mad sammen og nyde et lækkert måltid. Og derfor har vi brug for dig!

Vi har brug for dig til at hjælpe med at starte madklubben for mændene.

Vi forestiller os, at man begynder at lave mad, når mændene går på tur, og efter gåturen kan I fortsætte med at lave mad sammen. Du er også velkommen til at komme med på gåturen, hvis du har lyst 😊

Al maden er tilgængelig i vores køkken og vi forventer selvfølgelig også, at du bliver og nyder at spise sammen med mændene.

Vi forestiller os, at du er:

  • En åben og imødekommende person
  • Social og vil have mændene med i madlavningen
  • Ansvarlig og pålidelig

Til gengæld får du:

  • Et nyt fællesskab
  • Et lækkert måltid mad og en aktivitet med et godt socialt formål
  • Støtte fra de øvrige frivillige og Røde Kors' konsulenter
  • En del af Røde Kors, som er verdens største humanitære organisation
  • Adgang til kurser og festlige arrangementer med andre frivillige i Aarhus

Hvis du mener, at denne rolle passer til dig, så tryk ’kontakt organisationen’ og send os lidt information om dig selv og din motivation for at søge. Vi ser frem til at høre fra dig




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

Info om organisationen:

Røde Kors
  • Opdateret den: 06.03.24
  • Udløb: 31.08.24
Andre jobs fra organisationen: