Hverdagsrådgivning

Mødet med systemet kan nogle gange være lidt kringlet. Men mødet med systemet som borger i et nyt land, ny hverdag og et for mange helt nyt system kan være særligt udfordrende.

Den situation kan DU være med til at gøre mere meget lettere og dermed gøre en enorm forskel i et menneskes hverdag samt fremme den gode integration. I Hverdagsrådgivningen hos DRC Dansk Flygtningehjælp, hjælper man borgere, der er nye i landet, af etnisk minoritets- eller flygtningebaggrund med store og små udfordringer, der kan fylde i hverdagen. Det kan være alt fra at hjælpe med at bestille en tid hos lægen, MITID, bestille rejsekort eller hjælpe med at læse og forstå breve fra kommunen, osv. Vi hjælper også den enkelte borger med at skabe en bedre forståelse for den danske kultur, værdierne og kendskab til lokalsamfundet og foreningslivet i nærområdet, og der er desuden tilknyttet en af vores dygtige tolke til Hverdagsrådgivningen for at facilitere kommunikationen og hjælpe borgeren mest muligt. Du behøver ingen særlig faglighed eller specialviden for at gøre en forskel i Hverdagsrådgivningen. Vi håber bare, du er venlig, imødekommende, har lyst til at hjælpe andre, og at du møder borgerne med åbenhed og tålmodighed.

 

Hvorfor være frivillig hos Hverdagsrådgivning i DRC Dansk Flygtningehjælp?

  • Som frivillig hos DRC Dansk Flygtningehjælp bliver du klædt ordentligt på til rollen som frivillig med en grundig introduktion til arbejdet og vejledning
  • Du bliver en del af et stort og socialt frivilligteam
  • Mulighed for sparring og rådgivning med din frivilligkoordinator og frivillige kollegaer
  • Igennem gratis workshops og oplæg, som du som frivillig hos os bliver tilbudt, har du god mulighed for at opkvalificere og tilføje til din faglighed
  • Derudover får du også mulighed for at lære mennesker, der kommer fra en anden kultur at kende og hjælpe dem i retningen mod at blive en aktiv del af det danske samfund og kunne navigere selvstændigt i deres egen hverdag
  • Opnå en større forståelse og kendskab til frivilligt arbejde og andre kulturer

 

Lyder det som noget for dig, og har du lyst til at hjælpe og gøre andre menneskers hverdag lidt nemmere? Eller har du spørgsmål, og kunne du tænke dig at vide mere om Hverdagsrådgivningen, så tøv endelig ikke med at kontakte os ved at trykke på ”kontakt organisationen”.

Vi glæder os til at høre fra dig!




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Arbejdsplads(er): Torvet 4, 9800 Hjørring
  • Opgavetype: Rådgivning og selvhjælp
  • Arbejdsområde: Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: Dansk Flygtningehjælp

Info om organisationen:

Dansk Flygtningehjælp
  • Opdateret den: 03.04.24
  • Udløb: 03.06.24
Andre jobs fra organisationen: