Ventilen Vejle er et mødested for unge som føler sig ensomme. Vi søger en supervisor, som kan støtte vores frivillige i mødet med de unge og i deres samarbejdsrelationer i gruppen.  

Ventilen arbejder ud fra principperne om ung-til-ung og hjælp-til-selvhjælp. Supervisionen planlægges og gennemføres i samarbejde med de lokale frivillige, der alle er mellem 17 og 35 år.

Supervisionens mål er at sikre en stadig udvikling af de frivillige i forhold til deres arbejde med de unge, som kommer i Ventilen.

Som supervisorer søger vi en person:

  • Med uddannelse eller efteruddannelse i supervision
  • Der har erfaring med supervision
  • Er psykolog eller psykologistuderende på overbygningen - eller fra en anden relevant faggruppe.

Arbejdet er ulønnet men er både fagligt og personligt udviklende. Det omfatter en supervision på ca. tre timer om måneden samt forberedelse.

Ventilen har i mere end 20 år arbejdet med at hjælpe unge der føler ensomme, og driver aktuelt 24 lokale tilbud i større byer overalt i landet.

Få mere at vide om Ventilen og om supervisorernes rolle ved at kontakte os via formularen 'kontakt forening', og se mere på www.ventilen.dk

Mød Nadja som er frivillig hos Ventilen i Aarhus klik her




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Børn og unge
  • Arbejdsområde: Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: Ventilen
  • Opdateret den: 26.03.25
  • Udløb: 31.08.25
Andre jobs fra organisationen: